Fordøjelsestrakt motilitet: Peristaltik, segmentering og den migrerende motoriske kompleks

Gastrointestinal motilitet – koordinerede muskulære kontraktioner – driver, blander og behandler mad fra øsofagus til anus. Den kontrolleres af enterisk nervesystem (ENS), moduleret af autonomt (ANS) og centralt (CNS) input.

Primære Motoriske Mønstre

1. Peristaltik: Proximal kontraktion + distal afslappning → forplanterende bølge. Driver indhold fremad. Forekommer i øsofagus (primær/sekundær), mave, tyndtarm og tyktarm.
2. Segmentering: Lokaliserede, skiftende cirkulære muskelkontraktioner. Blander kym med enzymer og maksimerer mukøs kontakt for absorption. Prædominerer i tyndtarmen.
3. Svelgning (Deglutition): Frivillig oral fase → ufrivillig faryngeal/øsofageal fase. Tunger trykker bolus → øvre øsofagus-sfinkter åbner → peristaltik → nedre øsofagus-sfinkter åbner → mave.
4. Massebevægelser (Masse Peristaltik): Starke, langsomme peristaltiske bølger i tyktarmen (1–3 gange dagligt, ofte postprandial/gastrocolisk reflex). Flytter afføring til rektum.
5. Migrerende Motorisk Kompleks (MMK): Cyklisk fastemønster (Fase III = stærk peristaltik). "Rengøren" fejrer rester og bakterier fra mave og tyndtarm hvert 90–120 minut. Forstyrret ved spise.
6. Defækation: Rektal distension → dristighed → frivillig ekstern anal sfinkter afslappning + puborektalis afslappning + abdominal tryk (Valsalva) → udstødning.
7. Opkastning (Emesis): Koordineret: kvalme → retning (antropylorisk kontraktion + øsofageal afslappning) → udstødning (abdominal kompression + mave afslappning). Et beskyttelsesrefleks.

Regulering

• ENS (Myenterisk/Submukøs pleksus): Lokale reflexer, pacemaker-aktivitet (interstitielle Cajal-celler).
• ANS: Parasympatisk (vagus, bekken) → øger motilitet; Sympatisk → sænker motilitet.
• Hormoner: Gastrin, CCK, motilin (MMK), serotoning, ghrelin.

Motilitetslidelser inkluderer gastroparese, IBS, forstoppelse, pseudo-obstruktion, achalasi og dumping-syndrom.