Insulinoverdosis hos ikke-diabetikere: Symptomer, farer og akut respons

Insulin-administration til en ikke-diabetisk person – uanset om uheldigt eller bevidst – er en medicinsk nød-situation. Eksogent insulin tvinger glukose ind i celler uafhængigt, hvilket forårsager dyb, livstruende hypoglykæmi og metaboliske forstyrrelser.

Ummiddelbare farer

• Alvorlig hypoglykæmi: Blodglukose kan falde til <40 mg/dL inden for 15–60 minutter. Symptomer: sved, rysten, takykardi, forvirring, krampetanfall, koma, permanent hjerneskade, død.
• Hypokaliæmi & hypofosfatæmi: Insulin driver K⁺ og PO₄³⁻ ind i celler, risiko for hjerterytdmæssigheder, muskelsvaghed, respiratorisk svigt, rhabdomyolyse.
• Væskeopbevaring & ødem: Insulin fremmer natrium-reabsorption; akut volumepåbelastning mulig.

Forsinkede/gentagne eksponeringsrisici

• Vægtøgning: Insulins anabole effekt fremmer fedtopbevaring.
• Kardiovaskulær risiko: Kronisk hyperinsulinæmi linket til endotel-dysfunktion, atherosklerose, hypertoni.
• Metabolisk dysregulering: Forstyrrer normale counter-regulatoriske hormonresponser (glukagon, adrenalin, kortisol, væksthormon).

Akut respons

1. Ring 112 / Søg akutmodtagelse straks. Vent ikke på symptomer.
2. Hvis bevidst og i stand til at svelge: Giv hurtigt virkende kulhydrater (juice, glukosetabletter, almindelig sodavand) mens man venter på akutvogn.
3. IKKE induscer opkast.
4. Hospitalbehandling: IV dextrose-infusion (D10W/D25W/D50W), kontinuerlig glukose-overvågning, elektrolyt-ersætning (K⁺, PO₄, Mg²⁺), observation i 12–24+ timer på grund af forlænget insulin-virkning (især langvirksomme analoger). Psykiatrisk evaluering hvis bevidst.

Konklusion: Enhver ikke-diabetiker, der modtager insulin, har brug for akut medicinsk pleje. Der findes ingen sikker "vent og se."