Forståelse af type 1 diabetes og dens indflydelse på glukosemetabolisme

American Diabetes Association estimerede i 2007, at 23,6 millioner børn og voksne i USA havde diabetes. Med ca. 1,6 millioner nye tilfælde årligt blandt 20+-årige nærmers sygdommen epidemi-niveau. Type 1 (insulin-afhængig) udgør ca. 5–15 % af alle diabetes-tilfælde.

Definition

Ofte kaldet "diabetes mellitus" (DM) – en kronisk sygdom, der påvirker flere organsystemer med potentielt livstruende konsekvenser. Det er en forstyrrelse af protein-, fedt- og kulhydratmetabolisme forårsaget af mangel, utilstrækkelighed eller ineffektivitet af insulin.

Egenskaber ved type 1 diabetes

• Forekommer typisk hos folk ≤30 år, men kan diagnosticeres i 30'erne/40'erne.
• Nøgletræk: De fleste insulinproducerende beta-celler i bukspytkirtlen er progressivt destrueret → type 1 diabetikere producerer lidt eller intet insulin.

Årsager

Type 1 diabetes er en autoimmun sygdom med kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Immunsystemet, der normalt beskytter mod infektioner, angriber og destruerer kroppens egne beta-celler.

Insulins rolle

Beta-cellerne er de vigtigste glukose-sansende celler. Stigende blodglukose stimulerer normalt insulinproduktion. Insulin er afgørende for glukosemetabolisme, da det muliggør celleoptagelse af glukose til energiproduktion.

Normal metabolisk effekt

Efter kulhydratrig måltid stiger blodglukose. Insulin får lever til at reducere glukoseproduktion/-frigivelse og får lever/muskler til at fjerne overskudsglukose og gemme det som glykogen. I muskel- og fedtvæv øger insulin antallet af glukosetransporter på celleoverfladen → celler optager overskudsglukose. Blodglukose holdes i skak. Overskud gemmes.

Metaboliske effekter på andre vævner

Type 1 diabetes forstyrrer primært glukosemetabolisme pga. insulinmangel og relativt glukagonoverskud. Glukagon har modsatte virkning af insulin – fremmer glukosefrigivelse. Resultat: hyperglykemi (højt blodsukker), der kræver insulin-injektioner og omhyggeligt kostregime. Persistente høje værdier fører til alvorlige følger for øjne, hjerte, nerver, nyrer, tandkød og tænder.