Forstå depression: En psychoanalytisk perspektiv

Sigmund Freud

Ofte henvist til som faderen for psychoanalytisk teori, definerede Freud depression i termer af en person, der oplever et reel eller indbildet tab. Som resultat kan en person udvikle skyld, skam eller selvhad og til sidst skylde sig selv.

Konflikter

Når en person udvikler skam eller skyld som resultat af et opfattet "tab", kan det ofte føre til, at hun bærer uopløste konflikter gennem livet, der kan negativt påvirke relationer. Når hun udvikler interne og interpersonelle konflikter, falder selvværdet, og depression truer.

Sorg og melankoli

Freuds "Sorg og melankoli", udgivet i 1917, formede yderligere hans syn på depression. Ifølge Freud opstod tabet af et "objekt" hos en depressiv individ på grund af uvidste interne processer, mens sorg over et "tab" objekt (f.eks. død af en kæreste) var mere ekstern og bevidst. Derfor tvinger melankoli eller depression en persons ego til at forblive i en tilstand af flux eller selvinduceret fegfeber (altså tab af selvet).

Karl Abraham

En tysk psychoanalytiker og elev af Sigmund Freud, betragtede Abraham depression som et resultat af fixering, der kan opstå under en persons psykoseksuelle udvikling. For eksempel, hvis et barn udvikler en oral fixering under barndommen, ville der være en større chance for depression i senere liv.

Melanie Klein

En pioner inden for objekt-relationsteori, mente psychoanalytikeren Melanie Klein, at en person udviklede depression på grund af en utilstrækkelig evne til at slippe følelsen af det indledende reelle eller indbillige tab af et objekt. Hvis en person ikke kan løse følelsen af tab, går egoet til forsvarsteknikker (f.eks. fornægtelse eller "spaltet").