Knæ-osteoartrose og meniskusskader: Association vs. kausalitet

Knæ-osteoartrose (OA) og meniskusskader samfindes ofte, men repræsenterer distinkte patologiske enheder med en bidirektionel, ikke enensrettet, relation.

• OA river ikke direkte meniskus. OA indebærer progressivt ledbrosk-tab, subchondral sklerose, osteofytose og synovia inflammatorisk.
• OA skaber et tilladelsesmiljø for meniskusskade: Ændret led-biomekanik (malalignment, laxitet), reduceret chokabsorption fra brosktab, og inflammatoriske mediatori (MMP'er, IL-1β, TNF-α) svækker meniskus-kollagen-arkitektur, øger modtagelighed for degenerative risse fra minimalt traume.
• Meniskusskader accelererer OA-progression: Tab af meniskus-belastningsdelings-funktion → fokal brosk-overbelastning → accelereret slid (mekanisk); inflammatorisk synovitis fra riss-debris (biokemisk).

Degenerative meniskusskader (horisontale, komplekse, bagre hjerne) opstår typisk fra kumulativt microtraum i ældet væv, mens akut traumatiske risser (vertikale longitudinale, håndtag) opstår fra kraftig rotation under belastning (sport). Håndtering: konservativ (FT, NSAID'er, aktivitetsmodifikation) første linje for degenerative risser; artroskopisk partial meniscektomi for mekaniske symptomer (låsning, giving way) der mislykkes konservativ pleje. OA-håndtering følger separate retningslinjer (vægttab, motion, NSAID'er, injektion, artroplastik).