Hvad er de primitive reflekser hos en nyfødt?

En nyfødts primitive reflekser er automatiske, ufrivillige reaktioner på specifikke stimuli. Disse reflekser hjælper den nyfødte med at tilpasse sig deres nye omgivelser og overleve i de første par måneder af livet. De giver også et vindue ind i udviklingen af ​​nervesystemet og kan hjælpe med at identificere potentielle neurologiske problemer.

Nogle af de mest almindelige primitive reflekser inkluderer:

* Rodningsrefleks: Når den nyfødte stryges over kinden, vil de dreje hovedet mod stimulus og åbne munden. Denne refleks hjælper den nyfødte med at finde brystet eller flasken til at spise.

* Sutterefleks: Når noget er placeret i den nyfødtes mund, vil de begynde at sutte. Denne refleks hjælper den nyfødte med at indtage mælk og få næring.

* Slukrefleks: Når den nyfødtes hals stimuleres, vil de sluge. Denne refleks hjælper den nyfødte med at forhindre kvælning og til at få mælk eller andre væsker ind i maven.

* Moro-refleks (forskrækkelsesrefleks): Når den nyfødte pludselig bliver forskrækket, vil de strække deres arme og ben og derefter trække dem ind igen. Denne refleks hjælper den nyfødte med at beskytte sig selv mod skade.

* Palmar-grebsrefleks: Når noget lægges i den nyfødtes håndflade, vil de gribe det hårdt. Denne refleks hjælper den nyfødte med at holde fast i genstande og trække sig selv op.

* Trindrefleks: Når den nyfødte holdes oprejst, og deres fødder rører en overflade, vil de lave en trædende bevægelse. Denne refleks hjælper den nyfødte med at forberede sig til at gå.

* Tonic nakkerefleks: Når den nyfødtes hoved drejes til den ene side, vil deres arm og ben på den side strække sig, og deres arm og ben på den anden side vil bøje. Denne refleks hjælper den nyfødte med at bevare balancen.

Disse primitive reflekser begynder typisk at forsvinde omkring 4-6 måneders alderen, efterhånden som barnets nervesystem modnes. Nogle primitive reflekser kan dog vare længere hos nogle babyer.