Havtang: Egenskaber, fordele og økologisk betydning

Havtang er store brune alger (tang), klassificeret i den taksonomiske klasse Phaeophyceae og ordnen Laminariales. Fordelt i næringsrige, lavvands områder verden over, grupperes havtang i ca. 300 forskellige slægter. Nogle tangarter vokser til 60 meter langt, med hastigheder på 60 cm om dagen, og findes i tætte, økologisk vigtige marine habitater kendt som tangskove. Tang bruges i menneskelig kost, som kosttilskud og som alternative behandlinger til medicinske tilstande.

1. Habitat

   • Tang beboer klare lavvande langs klippede kyster og er mest vellykkede i regioner med næringsopvelving – hvor kølige, næringsrige bundvande bringes til overfladen under oceanisk blanding – eller områder, der kontinuerligt er høje i næringsstoffer og kolde (6 til 22 grader Celsius). Fordi tang kræver sollys til fotosyntese, lever de i lavt vand (dybder på 2 til 27 meter), hvor sollys stadig kan trænge ned.

   Unikke egenskaber

   • Tang bruger anker-lignende strukturer kaldet holdfasts til at grippe fast i klippede substrater, snarere end typiske planterodsystemer. Tang har også gasblærer kaldet pneumatocysts til at holde blade flydende, hvilket tillader dem at vokse mod vandoverfladen, hvor mere sollys kan indhøstes.

   Livshistorie

   • Havtang kan opdeles i to livshistorie-typer, enårige og flerårige. Enårige arter (f.eks. tyktang; Nereocystis leutkeana) fuldfører deres livscyklus på ét år. Flerårige arter (f.eks. jættetang; Macrocystis pyrifera) kan leve flere år, med deres levetid primært bestemt af miljømæssige betingelser. Dog har alle tang en two-stage livscyklus. Forælder-tang (kendt som sporophyter) frigiver millioner af sporer, der vokser til små han- og hunplanter kaldet gametophyter. De hanlige gametophyter producerer sæd, der befrugter æg produceret af hunlige gametophyter. Befrugtede æg udvikler sig til embryoner og vokser til modne tang (sporophyter).

   Vækstrate

   • Havtang har enorm vækstrate, hvilket gør dem til de mest productive planter i plantekongeriget. For eksempel vokser jættetang i gennemsnit 25 cm om dagen på foråret, men kan vokse til 60 meter langt, med hastigheder op til 60 cm om dagen.

   Økologisk betydning

   • Tangskove er blandt de mest biologisk productive habitater i det marine miljø og former lagvis kroner i havet. Tangskove giver vitalt habitat for en bred vifte af evertebrater, fisk, fugle og pattedyr, herunder mange karismatiske megafauna – Californiske søløver, spættet sæl, havotter og gråhvaler, blandt andre – der fødes i tangskove og bruger dem som tilflugtssted fra storme og rovdyre.

   Menneskelig kostbrug

   • Ifølge whfood.com er nogle af de mest populære former for tang til madlavning Nori (brugt til at lave sushi-ruller), Tang-flager (brugt til at krydre mad, ofte som saltsurrogat), Kombu (ofte brugt til at smage supper) og Wakame (brugt til at lave japansk miso-suppe). Tang indeholder de højeste koncentrationer af jod i naturen og tilbyder en rig kilde af vigtige kostmineraler, herunder magnesium, calcium, jern og andre. Tang bruges som et naturligt tilskud til at fremme sund skjoldbruskirtelfunktion og som et alternativt middel til at behandle struma. Tang indeholder også fytonæringsstoffer kaldet lignaner, som antages at hjælpe med at mindske risikoen for brystkræft. Desuden indeholder tang betydelige mængder af B-vitaminet folsyre, som antages at reducere risikoen for tarmkræft.