Kalium vs. vitamin K: Forskellen forklaret

Selvom bogstavet K bruges til både kalium (på det periodiske system) og vitamin K, er det to helt forskellige næringsstoffer med adskilte funktioner i kroppen.

Kalium – mineral og elektrolyt

Kalium hjælper med at lede nervetilsignaler, regulere væskebalance og blodtryk. Et højt indtag kan sænke risikoen for højt blodtryk, slagtilfælde, nyresten og styrke knogler. Gode kilder: bananer, kartofler, bønner, rosiner. Dagligen anbefales ca. 4.700 mg for voksne.

Vitamin K – fedtopløseligt vitamin

Vitamin K lagres i lever og fedtvæv og er afgørende for blodkoagulation (aktiverer koagulationsfaktorer). Det understøtter også knoglesundhed, især hos kvinder efter menopausen. Behovet er lavt: mænd 120 µg, kvinder 90 µg om dagen. Kilder: grønne bladgrøntsager som kale (547 µg/kop), spinat, broccoli – samt bakterier i tyndtarmen producerer det.

Vigtigste forskelle

• Type: Mineral (kalium) vs. vitamin (K).
• Lagring: Kalium lagres ikke i store mængder; vitamin K lagres i lever/fedt.
• Hovedfunktion: Elektrolytbalance/nervemuskelfunktion vs. blodkoagulation/knoglemeterial.
• Dagligt behov: Mg-niveau (kalium) vs. µg-niveau (vitamin K).

En sund kost med frugt, grøntsager og fuldkorn dækker normalt begge behov.