Hagtornbær: Sikkerhed, anvendelse, interaktioner og bivirkninger

Tørrede hagtornbær (Crataegus-arter) bruges medicinsk til højt blodtryk og kardiovaskulær funktion. De indeholder tanniner, flavonoider og kraftige antioxidanter (polyphenoler), der i et 2003-studie fra Institut Pasteur i Lille vist hæmmer plaque-dannende kolesterol.

Kulinarisk og medicinsk brug

Bærne har tær smag og bruges i syltetøj, gelé, frugtkød, tærter. Ca. 200 arter findes; Crataegus shanzha bruges i kinesisk medicin til fordøjelse, mens C. monogyna og C. oxycantha dyrkes til hjertesundhed. Vigtigt: Spis ikke vilde hagtornbær – frøene indeholder cyanid, som omdannes til giftig hydrogencyanid i tarmene.

Evidens og langtidssikkerhed

Korttidsstudier viser klinisk effekt mod hypertension og hjerte-kar-sygdomme. Men sikkerheden og effektiviteten ved langvarig brug er under undersøgelse (peer-reviewet 2005 i The American Journal of Chinese Medicine).

Lægemiddelinteraktioner

• Digoxin: Hagtorn kan forstærke virkningen, medføre farligt lavt blodtryk.
• Fenylefrin (i forkølelsesmidler): Hagtorn reducerer effekten.

Konsulter altid læge/apotek før brug ved medicinindtag.

Bivirkninger og overdosering

Nogle oplever brystsmerter, uregelmæssig hjerterytme, hjertbanken – især under fysisk anstrengelse. Ifølge Memorial Sloan-Kettering kan dette indikere overdosering. Det kan være vanskeligt at skelne mellem milde bivirkninger og alvorlige reaktioner. Kontakt læge ved symptomer.