Fødevareguide til IBS: Hvad du bør spise og undgå for færre symptomer
10-15 % af amerikanske har IBS. Symtom: mavesmerter, kramper, afføringsskift. Kostbehandling hjælper mange. Tal med læge før kostændring, især ved medicin.
Generel anbefaling
Lavfedt, højfiber kost anbefales (UPMC). Men udløsere er unikke. Cleveland Clinic anbefaler fødevaredagbog: notér alt mad/tidspunkt og symptomer. Find mønstre (f.eks. kramper efter morgenkaffe → fjern kaffe).
Fiber
20-35 g fiber/dag (UPMC). Kilder: frugt, grøntsager, fuldkorn, frø, nødder, ærter. IBS er uforudsigelig – kost skal justeres med symptomer. Nogle højt-fiber varer (bønner, rå grøntsager, nødder) kan give løs afføring/gas, andre gange forbedre de. Øg fiber langsomt (2-3 g/dag) for at minimere bivirkninger.
Genopladning af elektrolytter
Ved diarré/blandet IBS: kronisk diarré tømmer elektrolytter (natrium, kalium). UPMC anbefaler næringstyngde varer: avocado, banan, fisk, nektariner, ferskner, abrikoser, kogte/kartoffelmos. Bindende varer mod diarré: æblekompot, byg, havre, grønne bønner, kogte gulerødder.
Mad at undgå
Generelt: begræns højt fedt. Vælg fedtfattig mejeri, bagt > stegt. Ved diarré: lav-fiber kost (undgå råvarer/klidkorn, vælg bløde kogte frugt/grøntsager). Andre almindelige udløsere: kaffe, alkohol, kunstige sødestoffer, kål/grønne grøntsager, nogle mejeriprodukter.
Sygdomme og skader
- Dermatitis vs. ringorm: forskelle, symptomer og behandling
- Hvorfor føler jeg mig kvalm inden jeg nyser? Vagusnerv-teori og forebyggelse
- Kontrolleret hosteteknik: Sådan rydder du lungerne for slem effektivt
- Almindelige bivirkninger af blodtryksmedicin: Diuretika, ACE-hæmmere, beta-blokkere
- Sådan får du tånegl til at vokse tilbage
- Sardineallergi – Symtomper, histamin og forebyggelse
- GABA-tilskud: Virker det? Dosering, bivirkninger og vigtige advarsler
