Tegn og symptomer på rygsmerter: En klinisk oversigt

Epidemiologi

Rygsmerter er bemerkelsesværdigt konsistente globalt. ~20% har rygsmerter nu, 40% sidste år, 80% i løbet af livet. Men handicap fra rygsmerter varierer enormt kultur-mæssigt – stor del er vestligt fænomen.

4 kategorier af rygsmerter

1. Ikke-specifikke rygsmerter (mest almindelig)

Generel lændesmerte. Typisk positionsafhængig: bedre liggende, værre ved aktivitet. Vigtigt at fortælle læge: værre ved sidde eller stå?

2. Mulig alvorlig patologi (røde flag)

Søg læge ved rygsmerter +:

• Kraeft, vægttab, infektion, feber, traume
• Ny lændesmerte <16 år eller >50 år
• Osteoporose / langvarig steroidbehandling

3. Rygsmerter med neurologisk underskud

Ben-svaghed, sensorisk tab, nedsatte reflekser, tarm/blæredysfunktion → tegn på nerve-/rygmarvs-påvirkning.

4. Ikke-rygsmerter (visceral reference)

Smerte ikke fra rygrad, men fra organer i buk/bækken. Symptom: konstant smerte samme sted uanset position (sidde/stå/ligge).

Funktionsmæssig vurdering (vigtigere end symptomer)

Fokus på hvad patient kan/ikke kan – ikke hvad de klager over:

• Tab af bevægelsesomfang, styrke, utholdenhed, balance
• Nedsat benstyrke
• Gangforstyrrelse
• Handicap: gå-varighed, sidde-varighed, løfte-evne, gå-funktion, selvpleje (vaske/klæde), socialt liv, arbejdsevne

Konklusion

Systematisk karakterisering af smerte-type, røde flag, neurologisk status, visceral reference OG funktionsniveau giver bedste basis for diagnostik og behandlingsplan.