Muskelens funktioner i kroppen

Grundprincip: Kontraktion skaber bevægelse

Muskler er specialiseret væv, der kontraherer ved at lade proteinerne actin og myosin gli forbi hinanden. Alle muskler virker på samme måde, men har forskellige roller.

Skeletmuskler – bevægelse og holdning

Arbejder i par: én dræner (agonist), modspilleren slapper af (antagonist). Eksempel: bøjning i knæ = hamstring dræner, quadriceps slapper af. Styrke og tone forbedres ved træning.

Sfinktermuskler – kontrol af åbninger

Ringformede muskler ved kroppens åbninger: anus (aføring), urinrør (urin), pylorus (mave/tarm), iris (pupilstørrelse). Generelt ufrivillige.

Gladde muskler – organfunktion

Styrer væskeflydning i hulorganer: urinblære, mave-tarm-kanal, livmoder, blodkar. Kontraherer langsommere end skeletmuskler, men med stor kraft. Ufrivillige.

Bukmuskler – beskyttelse og støtte

Mellem ribben og hofter absorberer faste abdominale muskler stød og beskytter indre organer. Bækkenbund og rygradsmuskler stabiliserer rygsøjlen og understøtter overkroppen.