Atlanterhavslaks og gigt: Puriner, omega-3 og sikker forbruksguide

Gigt skyldes urinsyrekrystaller i led (hyperuricemi). Urinsyre kommer fra purin-omdannelse. Viske fisk/skaldyr er høje i puriner – men atlanterhavslaks er lavt i puriner og rig på omega-3.

Purinindhold og risiko

• Høje puriner (undgå ved gigt): Ansjos, makrel, sardiner, jakobsmuslinger, muslinger, hummer.
• Lave puriner (egnet): Atlanterhavslaks, torsk, rødspætte, rejer (moderat).
• Studie (NEJM, 2004): Hver ekstra ugentlig fisk/skaldyr-servering øgede gigt-risiko 7 % hos ældre mænd – men driver af høje-purin arter.

Serveringsanbefaling

• USDA: Øg total fisk/skaldyr til >2 serveringer/uge (nu 3,5 oz/uge).
• 2000 kcal/dag: 6 oz (170 g) magert protein/dag.
• Gigt-patienter: Begræns total dyr protein (kød/fugl/fisk) til 110–170 g/dag (4–6 oz). Inkluder laks heri.

Ernæringssynge fordele

• Omega-3 (EPA/DHA): ~1 g/100 g laks. Sænker triglycerider, blodtryk, hjerte-kar-risiko, aldring (makuladegeneration).
• Magert protein, lavt mættet fedt/kolesterol.
• Lavt kviksølv/PCB (vs. mange andre fisk).

Miljømæssig overvejelse

Monterey Bay Aquarium: Undgå opdrættet atlanterhavslaks (net-pen miljøpåvirkning). Vælg vildfanget Alaskan/Stillehavs-laks (MSC-mærket) som bæredygtig alternative.