Appetitkontrol i hjernen: Hormoner, hjernestammer og belønning
Appetitkontrol er et samspil mellem hjernearealer og hormoner, der signalerer sult og mæthed baseret på blodsukker, vægt, kropsfedt, køn og hormoner (insulin, glukagon mv.).
Hypothalamus – kommandocentralen
Modtager signaler fra peptider/hormoner til at regulere fødeindtag vs. energiforbrug. Homroner/peptider stimulerer hjerne til at styre sult og spiselyst.
Melanocortin-receptorer (MC3R/MC4R)
Findes i hypothalamus. Regulerer fødeindtag og kaloriforbrug. Genetiske mutationer eller inflammation der nedsætter MC3/MC4 → overspisning → fedme (musestudier, Margioris/Tsatsanis).
Mesolimbisk belønningssystem
Skaber positiv forknytning til smagfuld mad. Når mad smager godt, frigøres dopamin → søger samme oplevelse igen, kan overstyre mæthedssignaler (Blundell).
Leptin – mæthedshormonet fra fedtceller
Højt leptin → hypothalamus signalerer mæthed. Lavt leptin (eller leptinresistens) → overvægt. Leptinbehandling kan give vægttab ved leptinmangel.
Ghrelin – sulthormonet
Udskilles for at stimulere hypothalamus til sultfølelse. Falder efter måltid, stiger før næste. Ved vægttab stiger ghrelin for at bevære "set point" kroppsvægt (Madan). Virker via hypothalamus.
Sygdomme og skader
- Urter der undertrykker immunsystemet: Bupleurum, glucosamin, rødgærris, cascara sagrada
- Adipex (fentermin) brugervejledning: lægevurdering, dosering, livsstil, advarsler
- Pekannøddallergi – Symtomper, diagnose, forebyggelse og behandling
- Tegn og symptomer på hjertesvigt (hjerteinsufficiens): Væske, åndenød, træthed, rytmeforstyrrelser
- Sygdomme i blodcirkulationen: Aterosklerose, perifer arteriell sygdom, vaskulitis
- Citrongræs-te mod gastritis – virker det?
- Unormal blødning efter abort: Hvad er normalt – og hvornår du skal reagere
