Behandling af afhængighedsrelaterede personlighedsforstyrrelser

Definition

En afhængighedsrelateret personlighedsforstyrrelse kennzeichnet sig ved overdrevet fokus på et stof, en handling eller ting, så livsligevægten mister balance og trusler velvære. Både psykologiske og kemiske faktorer spiller ind, uanset om det gælder stoffer (alkohol, stoffer) eller adfærd (spil, kleptomani).

Historisk udvikling

Tidlige selvhjælpsgrupper for indianere (1772). Benjamin Rush kategoriserede alkoholisme som sygdom (1784), argumenterede for total afhold og multifaktoriel behandling. Washingtonians (1840) og senere Alcoholics Anonymous (1930’erne) formede moderne tilgange.

Behandling i praksis

Tidlige klinikker (1880’erne) behandlede ofte fagfolk (lægere, advokater, ingeniører). Fra 1960’erne skabte offentlig finansiering institutioner som NIAAA, NIMH, NIDA. Alligevel modtager kun 1 af 10 alkoholikere behandling (NIAAA).

Effektivitet afhænger af motivation

Tilbagefald er almindeligt. Samfundsmæssige indgreb (tobaksafgifter, rygningforbud) kan have større indflydelse på nikotinafhængighed end kliniske programmer. Succes kræver personlig motivation og en valgt plan, der holdes.

Behandlingstyper

• 12-trins programmer (mulig troskomponent, mentorer).
• Medicinsk behandling (stof til at reducere afhængighed).
• Holistiske tilgange (akupunktur, musikterapi, yoga).
• Halvvejshuse, overvåget bolig, erhvervsuddannelse (offentlig støtte).

Støttenetværk

Familie, venner, kolleger er afgørende – fra aktivt indgreb til løbende kontakt. Især vigtigt ved mindre kendte afhængigheder (spel).