Mælkeproteinalergi hos børn og voksne

Forekomst

~4% af voksne, 6-8% af børn <4 år (NIH). Mest almindelig fødevarerallergi hos børn; de fleste udvokser den før 3 års alder.

Årsag

Immunsystemets fejl: identificerer mælkeproteiner (casein, valle) som farlige → danner IgE-antistoffer. Ved eksponering frigives kemikalier → allergiske symptomer.

Symptomer (typisk minutter – 1 time efter indtagelse)

• Udslæt/kvaddler (kløende, røde).
• Hvæsen, åndenød.
• Kvalme, opkastning.
• Alvorligt: anafylaksi (livstruende).

Ved nældefeber, åndedrætsbesvær, opkastning efter mad: søg akut lægehjælp.

Risikofaktorer

• Andre allergier (mad, astma, rhinitis).
• Atopisk dermatit.
• Familiehistorie for allergi.
• Børn mere udsatte end voksne, men kan opstå til enhver tid.

Diagnose

• Allergolog: detaljeret anamnese.
• Hudpricktest: allergen på hud → mål reaktion.
• Blodprøve: IgE-niveau mod mælkeprotein (hvis hudtest positiv).

Behandling

• Primær: Total undgåelse af mælkeprotein (mælk, yoghurt, ost, alle produkter m. mælkeprotein).
• Nødbehandling: Injicerbart epinephrin (reverserer reaktion ved utilsigtet eksponering). Efter brug: akut lægehjælp.

Vigtige overvejelser

• Mælkeproteinalergi ≠ laktoseintolerans. Laktoseintolerans: maveproblemer (gas, diarré), ikke allergisk, ingen anafylaksi-risiko. Laktosefri mejeri virker til intolerans, ikke til proteinalergi.
• Mange allergiske overfor komælk reagerer også på får/ged/bøffel-mælk.
• Sojamælk typisk godt alternativ.