Spontan åndedræt er den fysiologiske proces, hvor individets egne respiratoriske muskler (membran, intercostaler, tilhængende muskler) genererer et negativt intratorakalt tryk, der trækker luft ind i lungerne (indånding), efterfulgt af passiv udåndning ved elastisk retraktion. Det er "naturlig åndedræt" – i modsætning til mekanisk ventilation, hvor en maskine driver processen.
| Kategori | Eksempler | Mekanisme |
|---|
| Øvre luftvejsobstruktion | Kroup, epiglottitis, fremmed legeme, larynxødem, vocal cord dysfunction | Øget modstand i indtrækning → stridor, retraktioner |
| Nedre luftvejsobstruktion | Astma, KOL, bronchiolitis, bronkitis, cystisk fibrose | Luftfangst, forøget arbejde, hvæsende udåndning |
| Restriktivt (lav compliance) | Lungefibrose, ARDS, pleuraeffusion, pneumothorax, kyphoskoliose, fedme, neuromuskulær | Lavt tidalvolumen, hurtig frekvens, arbejde |
| Respiratorisk centersvigt | Opioid-overdosis, hjerne-stamme-skade, sedativa, metabolisk (hyperkapni ved COPD) | Reduceret drive → hypoventilation, hyperkapni |
| Nevromuskulær | Myasthenia gravis, Guillain-Barré, ALS, fjernelse af n. phrenicus | Muskelsvigt → hypoventilation, svag hoste |
Symptomer på forstyrret spontan åndedræt
- Dyspnoe (subjektiv åndenød) – MRC-skala / Borg-skala.
- Takypnoe (> 20-25/min i ro).
- Brugen af tilhængende muskler (trapezius, scalenes, sternokleidomastoideus).
- Retraktioner (intercostale, substernale, suprasternale).
- Nasevinge.
- Paradoksalt mavebevægelse (mave trækker ind ved indånding = membranparalyse/svigt).
- Cyanose (sen tegn).
- Ændret bevidsthed (hyperkapni → somnolens, forvirring; hypoxemi → uro).
- Ikke i stand til at tale fulde sætninger.
Apnø – når spontan åndedræt ophører
- Central apnø: Ingen respiratorisk drive (ingen brystbevægelse). Årsag: opioider, hjerne-stamme-skade, svær metabolisk acidosis.
- Obstruktiv søvnapnø (OSA): Luftvejslukning under søvn → gentagne apnøer → hypoksemi, fragmenteret søvn. CPAP-behandling.
- Blandet apnø.
- Apnøtest (ved hjerdødsbestemmelse): Præoxigenation, afbryd ventilator, observer for spontane indtrækninger i 8-10 min mens PaCO₂ stiger til > 60 mmHg (eller 20 mmHg over basale). Ingen indtrækning = apnø = hjernestamme-død.
Mekanisk ventilation – når spontan åndedræt er utilstrækkelig
Indikationer
- Apnø / respiratorisk arrest (genoplivning).
- Alvorlig hypoxemi refrakter overfor ilt (PaO₂/FiO₂ < 150).
- Alvorlig hyperkapnisk respiratorisk svigt (pH < 7.25, PaCO₂ > 65-70).
- Vedkommende ikke kan beskytte luftvejen (GCS ≤ 8, anestesi).
- Alvorlig sepsis / septisk chok med respiratorisk kompensationssvigt.
- Hovedtrauma, rygsøjleskade (høj cervical).
- Kongestiv hjerteinsufficiens med lungødem refrakter overfor medicin.
Ventilationstilstande (oversigt)
- Kontrolleret (VCV, PCV): Maskinen gør alt. Brug ved paralyse / dyb sedation.
- Assisteret (PSV, VAC, NAVA): Patient triggerer, maskinen støtter. Bruges ved væning / spontan åndedræt med svigt.
- Non-invasiv (NIV: CPAP, BiPAP): Maske/helmet. Førstevalg ved COPD-eksacerbation, kardiogent lungødem, immunforsvaret. Undgår intubation.
- High-Flow Nasal Cannula (HFNC): Opvarmet, fugtet, højt flow (30-60 L/min). Lav PEEP-effekt, god komfort. Alternativ til NIV ved hypoxemisk svigt.
Væning og extubation
Daglig vurdering af væningsparathed (SBT – spontaneous breathing trial på T-stykke / PSV 5-7 / CPAP). Kriterier: hemodynamisk stabil, ingen aktiv infektion, tilstrækkelig hosteevne, acceptabel neurologisk status. Extubation fejler ved 10-20 % → plan for reintubation.
Etik og kommunikation
Mekanisk ventilation kan være livsforlængende, men også livslang ved irreversible tilstande. **Målestok: Patientens værdier og ønsker.** Tidlig samtale om livsophold (advance directives), fuldmægtig, og palliativ tilgang er afgørende. Ikke at starte ventilation kan være den rette valg – ligesom at stoppe den, når den ikke længere tjener patientens mål.
