Test og diagnose af astma: Fra historie til lungefunktionstests

Astma diagnosticeres af læge baseret på: Medicinsk historie + fysisk undersøgelse + evt. lungefunktionstests.

Historik – hvad spørger lægen om?

• Familie: Astma, allergi, eksem?
• Dine symptomer: Hvornår? Hvor ofte?
• Andre tilstande: Sinusinfektion, sæsonallergi, reflux, stress, søvnapnø, depression, angst, fedme.
• Er du ryger / tidligere ryger? (Astma-COPD overlap findes).

Fysisk undersøgelse

• Lytter til åndedræt (stetoskop) – hvæs, andre lyde.
• Tjekker: Løbende næse, hævede næsepassager, allergisk konjunktivitis, eksem.

Lungefunktionstests

• Spirometri: Måler hvor meget luft du kan in-/udånde og hurtigheden. Diagnosticerer astma + sværhedsgrad.
• Opfølgnings-test efter behandling → viser om medicin virker.
• Allergitest (hvad udløser din astma?).
• Tests for samtidige tilstande: Refluks, stemmestrengsfunktionsforstyrrelse, søvnapnø.
• Røntgen nogle gange.

Astma hos børn – specielle udfordringer

• Mange <5 år får symptomer, men svært at skelne fra virus (bronkiolitis, forkølelse).
• Små luftveje → lettere hvæs.
• For unge til at samarbejde om spirometri.
• Diagnose ofte baseret på historie + svar på behandling.

Sværhedsgrad

Læge klassificerer: Intermitterende, mild, moderat, svær → bestemmer behandling.