Mælkesyre i kroppen: oprindelse, funktion og betydning for sundhed

Mælkesyre er et naturligt kemisk biprodukt, der dannes, når ilttilgængeligheden til cellerne falder. Niveauet af mælkesyre kan bruges til at overvåge sygdommens alvor og metabol tilstand.

Glykolyse og Krebs-cyklen

Energimetabolismen bygger på ATP. Glukose omdannes til pyruvat, som enten går ind i Krebs-cyklen (med ilt til stede) og giver mere ATP + CO₂, eller – ved iltmangel – omdannes til mælkesyre.

Cori-cyklen

Celler uden adgang til Krebs-cyklen (f.eks. røde blodlegemer) producerer mælkesyre. Desuden, når muskler arbejder hårdt og bryder glukose hurtigt ned, overstige pyruvat-mængden Krebs-cyklens kapacitet → mælkesyre. Mælkesyren udskilles i blodet og transporteres til hjerte, lever og nyre, der bruger det som brændstof (omdanner til CO₂) eller til glukoseproduktion. Denne cirkulation kaldes Cori-cyklen.

Træning og hyperlaktatæmi

Højt blodmælkesyre (hyperlaktatæmi) opstår ved intensiv træning. Musklerne producerer mælkesyre hurtigere, end de kan bruge den, og den omdirigeres via Cori-cyklen til andre organer.

Sygdomme

Normalt gør mælkesyre ikke blodet surt. Men ved massiv ophobning (laktatacidose) falder pH – typisk ved chok, hvor væv mangler ilt. Vigtigt: mælkesyre er symptom på dysfunktion, ikke årsag til sygdom.