Hvorfor alle nye mødre skal screenes for postpartum depression

Mange nye mødre forventer baby-lykke, men føler udmattelse, gråd og ekstreme humørsvingninger. Hvor går grænsen mellem hormonelle svingninger/søvnmangel og alvorlig postpartum depression?

26. januar 2016: FN's Forebyggende Task Force anbefalede screening for depression under graviditet og efter fødsel – et vigtigt skridt mod at anerkende den ofte oversete epidemi.

Baby-blues vs. postpartum depression

"Baby-blues": kort, mild sorg de dage efter fødsel. Almindelig (50–80 %), går typisk over uden behandling.

Men 10–15 % rammes af klinisk depression (Major Depressive Disorder with Peripartum Onset), der kræver medicinsk hjælp. Tallet er sandsynligvis lavere end virkeligheden, da mange ikke søger hjælp og udbydere afviser behovet.

Når man skal søge hjælp

Defineret som alvorlig depressiv episode, der starter under graviditet eller inden for 4 uger efter fødsel (American Psychiatric Association). Vanskeligt at skelne fra normal tilpasning – symptomer er ofte extreme versioner af normale oplevelser. Kontekst er nøglen.

• Let tristhed = normalt.
• Ekstreme humørsvingninger, koncentrationsvanskeligheder, total interesseløshed, tanker om at skade sig selv eller barnet = akut hjælp.

Huslæge/jordemoder kan henvise til supportgrupper/terapeuter.

Forebyggelse: en plan er nøglen

Jordemoder Anne Margolis (Home Sweet Homebirth) laver plan med patienter før fødsel: min. 6 uger "off duty" – eneste ansvar: helbrede, amme, passe baby og sig selv. Organiser støtte fra venner/familie. Forskning bekræfter: stærk social støtte = nøglefaktor i forebyggelse.

Behandlingsmuligheder

1. Moderkagekapsler: Mange kulturer forbruger moderkage for genopretning. I USA vokser populariteten. Anedotisk bevis: Margolis' patienter (undtagen én) havde positive erfaringer, ingen postpartum depression – selv med historie. Ingen videnskabeligt bevis, men lav risiko.
2. Urte: St. Johnsurt: Effektivt ved mild/moderat depression ved regelmæssigt indtag, få bivirkninger (NIH). Små mængder i modermælk, ingen negative virkninger observeret, anses relativt sikkert ved amning. ADVARSEL: interagerer med mange lægemidler – tal med læge først.
3. Tale-terapi: Bedste start (American Psychological Association). Mange kvinder finder det tilstrækkeligt, uden risici fra kosttilskud/antidepressiva.
4. Antidepressiva: Ved alvorlig depression eller manglende effekt af andre. Komplekst valg: vej risiko for ubehandlet depression mod risici for medicin via modermælk. Ubehandlet mætrisk depression skader barnets kognitive/emotionelle udvikling. Korte episoder virker ikke lige skadeligt. Personlige faktorer avgør – beslutning taget med læge.