Effekten af hypertension på det ufødte barn: kronisk vs. graviditets-hypertension

Hypertension (højt blodtryk) hos en fremtidig mor kan påvirke fosteret på mange måder. Værdi ≥ 140/90 betragtes som hypertension; ≥ 180/110 er alvorlig. Der findes to hovedtyper i graviditet: kronisk og graviditets-hypertension (gestational). Hver har forskellige årsager og konsekvenser. Alvorlig graviditets-hypertension kan føre til præeklampsi eller eclampsia – jo alvorligere, desto større risiko.

Kronisk hypertension

Opstår før graviditeten. Nogle kender tilstanden og er i behandling; andre opdager det ved en tidlig prænatal kontrol. Risici:

• Intrauterin væksthæmning (IUGR) – fosteret får ikke nok næring/ilt via moderkagen, vokser for langsomt.
• Tidlig fødsel, dødsfødsel, moderkageforstyrrelse (moderkagen løsner for tidligt).

Graviditets-hypertension

Udvikler sig efter uge 20. Samme risici som kronisk: IUGR, dødsfald, tidlig fødsel, moderkageforstyrrelse. Desuden øger den sandsynligheden for præeklampsi/eclampsia (hypertension + protein i urinen).

Præeklampsi og eclampsia

Præeklampsi er den mindre alvorlige form. Begge tilstande giver højt blodtryk + protein i urin (opdages ved prænatal urinprøve). De kan forårsage alle ovennævnte problemer plus acidos (for meget mælkesyre hos fosteret, med bevidstløshed). Ubehandlet kan de i værste fald koste både mor og barn livet.

Forebyggelse og behandling

Der findes ingen sikker forebyggelse eller kur under graviditeten. Saltbegrænsning, graviditetssikre antihypertensiva og hvile kan hjælpe nogle. Standardbehandling ved alvorlig hypertension (med eller uden proteinuri) er tidlig fødsel – nogle gange for tidligt, med risici for barnets helbred.

Fremtidige konsekvenser for barnet

Børn født af hypertensive mødre (især præmature pga. mors blodtryk) har øget risiko for: læringsvanskeligheder, cerebral parese, epilepsi, døvhed, blindhed, samt senere diabetes og hypertension.