De fysiske konsekvenser af Alzheimers sygdom: En guide til forløbet

Mens hukommelsestab er det mest kendte symptom på Alzheimers, medfører sygdommen også en række fysiske forandringer, der typisk debuterer i de mellemstadier – ofte inden for to år efter diagnosen – og bliver mere markante i de seneste faser. Alzheimers er en uhelbredelig, progressiv sygdom, og hver patient udvikler sig forskelligt. Når de fysiske udfordringer vokser, bliver plejen mere krævende og tidskrævende.

Mobilitet og bevægelse

De tidligste fysiske tegn er stivhed i muskler, tremor og nedsat koordination. Patienten kan have brug for gåstøtte eller rollator for at undgå fald, og hyppige påmindelser om at bruge hjælpemidler er ofte nødvendige. I de sene stadier bliver mobiliteten alvorligt begrænset; mange ender i rullestol og til sidst i sengen. Muskler trækker sig sammen (kontrakturer), og patienten mister evnen til at smile, bliver helt afhængig af plejepersonale for omplacering for at forhindre ligesår.

Inkontinens

Inkontinens opstår ofte ikke primært af fysiske ændringer, men fordi patienten ikke længere kan finde toilettet, fjerne tøj eller bede om hjælp. Et fast toiletschema (hver 1-2 time) kan hjælpe i starten, men i de mellemste og sene stadier er total tab af blære- og tarmkontrol uundgåeligt.

Apraksi – tab af motoriske færdigheder

Apraksi betyder, at hjernen ikke længere kan koordinere indlærte bevægelser. Først forsvinder evnen til daglige opgaver som at bade sig, børste tænder eller spise. Senere rammer det livsvigtige funktioner: tygge, sluge og tale. Risikoen for aspiration (mad/væske i lungerne) og lungebetændelse stiger markant i sygdommens sidste fase.