Angst hos børn: Typer, symptomer og hvornår du skal søge hjælp

Normal vs. problematisk angst

En vis angst er en naturlig del af barndommen – f.eks. nervøsitet før første skoledag. Men tilbagevendende eller forstyrrende angst kræver opmærksomhed. Først skal en psykolog eller psykiater identificere angsttypen for at stille diagnose og planlægge behandling.

Generel angstlidelse (GAD)

En af de mest almindelige former hos børn. Symptomer skal have varet mindst 6 måneder:

• Spænding, irritabilitet, perfektionisme, overdreven bekymring
• Fysiske symptomer: træthed, urolig mave, diarré
• Børn er ofte ivrige efter gode karakterer, social accept og at tilfredsstille forældre

Separationsangst

Mild form er normal hos børn under 3 år. Problematisk, når det hæmmer læring/socialisering (typisk 7-9 år):

• Søvnløshed, depression, svær hjemløshed ved overnatning/lejr
• Vedvarende frygt for, at en kær person dør

Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)

Påvirker ca. 2 % af unge. Præges af:

• Besættelser: uønskede påtrængende tanker (tælling, arrangering, frygt for bakterier)
• Tvangshandlinger: ritualistisk adfærd for at lindre angst (kontrol, håndvask)

Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)

Efter traumatiske begivenheder (mishandling, vold, ulykker, naturkatastrofer):

• Flashbacks, natteangst, panik, social tilbagetrækning, irritabilitet, følelsesmæssig dæmpning

Paniklidelse

Gentagne panikangreb efterfulgt af frygt for nye angreb. Symptomer: intens frygt, hurtigt hjertebank, sved, svimmelhed, kvalme, dødsangst.

Fobier

Intense, ofte forstyrrende frygt – social fobi (frygt for at blive bedømt) eller specifikke fobier (edderkopper, højder, vand, mørke, lukkede rum mv.). Børn undgår udløseren og oplever ekstrem angst ved konfrontation.

Handlingsplan

Kontakt en specialiseret mental sundhedsfaglig person for diagnostik og evidensbaseret behandling (kognitiv adfærdsterapi, eventuelt medicin). Tidlig indsats gør stor forskel.