Ernæringens afgørende betydning for tidlig hjernevækst: Fra graviditet til 2 års alder

Rette næringstoe er fundamentet for hjernens størrelse og udvikling. Ifølge Zero to Three og University of Washington påvirker kost – via moder (graviditet/amning) eller fast mad – hjernen direkte. Visse fødevarer indeholder præcursorer til neurotransmittere; uden dem opstår neurologiske/humørmæssige problemer.

Tidsramme: Midten af graviditet → 2 år

Moderens kost bestemmer hjerne-størrelse og fødselsvægt. Hun skal tilføje 20% til sin præ-graviditetsvægt for at dække barnets behov.

Modermælk – guldstandarden

Indeholder antistoffer, fordøjelsesenzymer, mineraler, vitaminer, hormoner (NIH). Ved 6 mdr. kræves jern fra kost/formel – jernmangel giver kognitive skader.

Fedt til myelinerings

Myelin (fedtisoleringslag om nervefibre) accelererer signaler. 50% af kalorier som fedt 0-2 år (modermælk/fuldmælk fra 1 år). Ved 2 år reduceres til 30%.

Neurotransmitter-præcursorer

Norepinefrin, serotonin, dopamin, glutamat, acetylcholin, aspartat afhænger af kostpræcursorer. Rige kilder: Æg, mælk, kød, kartofler (Univ. of Washington).

Fare ved undernæring

Mindre hjerner: reduceret dendritisk vækst, mindre myelinerings, færre glia-celler → adfærdsmæssige/kognitive problemer, skolevanskeligheder (Zero to Three).