Hvorfor læsning er den nye terapi – billigere og effektiv

Hvis du elsker at gå op i en bog, har psykologien gode nyheder: du behøver ikke føle skyld. Terapeuter og rådgivere bruger nu fiktion til at gøre folk lykkeligere, sundere og bedre rustet til livets udfordringer. Bonus: det er billigere end traditionel terapi.

En gammel metode med ny relevans

Biblioterapi – helbredelse gennem bøger – findes så længe bøger har eksisteret. For over 3.000 år siden var farao Ramses II's bibliotek mærket »Sjælens helbredelseshus«. Senere foreskrev Sigmund Freud romaner til nogle psykoanalysepacienter.

Mange børn opdager bøgers terapeutiske kraft tidligt. Tidligere retshåndhæver Mitch Posner deler: »Jeg voksede op som mobningsofre i en verden, der skyldte offeret. Bøger blev min flugt – et sted uden plager og ensomhed. Værdien for min mentale tilstand var umådelig.»

Journalist og forfatter Robert Hoge, født med ansigtsdeformiteter, fortæller: »Bøger dømte mig ikke efter udseende. De rette mig ikke eller argumenterede mod mig.»

Forskning bekræfter effekten

Professor Keith Oatley (University of Toronto) undersøger fiktionens psykologi. Hans fund: »Jo mere fiktion man læser, desto bedre empati og forståelse for andre. Desuden ændrer læsning os på små, målbare måder.»

Hvorfor romaner slår selvhjælpsbøger

Dr. Oatley forklarer: Selvhjælpsbøger peger en bestemt retning; en velformuleret roman lader dig vælge din egen vej. »Ved at projicere dig ind i en andens sind under genkendelige omstændigheder, kan du tænke bredere om dine egne situationer.»

Bogterapi har virket i ekstreme tilfælde – hos teenage mødre i gruppehjem og unge lovovertrædere i bøgeklubber som fængselsalternativ. »Det virker ikke for alle, men for 2-3 ud af 10-12 skaber det rigtige forbindelser.»

Billigere end terapi – og tilgængelig for alle

Uanset om du sidder fast i en krise eller en livsforandrende situation, kan en bog være et godt første skridt. Tidligere boghandler Alison Courtney driver Biblioremedy: »Jeg lytter til folk og laver personlige boganbefalinger. Det er som en massage – folk tror, de har ikke råd til det til sig selv, men opdager, hvor godt det gør.»

Posner tilføjer: »En bog er en billig ferie. Mange boghandlere (f.eks. Barnes & Noble) tilbyder plads til at sidde og læse hele dagen.» Og biblioteket er gratis – bibliotekarer er uddannet i at matche bøger til læsere, også udover bestsellere.

Digitale værktøjer som WhatShouldIReadNext.com bruger algoritmer baseret på kollektiv smag. Grundlæggerne Andrew Chapman og Paul Lenz: »Vi ville tilnærme menneskers smag ved hjælp af data. Det viser sig, at mange brugere er unge voksne – fantastisk!»

Voksne læser YA – og forældre forstår deres teens bedre

En voksende tendens viser, at voksne køber flere Young Adult-bøger. Mange YA-bøger fokuserer på følelsesmæssige udfordringer og overgange med en præskriptiv tilgang. Ifølge bibliotekschef S. Rebecca Lubin: »Forældre bør læse YA for at forstå den verden, deres teenagere navigerer i – ikke for at tjekke på dem, men for at forstå deres spørgsmål.»

Bog-for-hver-stemning: anbefalinger

• Indsigt & perspektiv: Stolthed og fordom (Jane Austen) – om at kende nogen intimt før kærlighed.
• Når du føler dig anderledes: Langt fra træet (Andrew Solomon) / Wonder (R.J. Palacio). Science fiction som Ender's Game – værd kommer fra ideer, ikke udseende.
• Forældre der vil forstå tweens/teens: J.K. Rowling, Judy Blume, Madeleine L'Engle.
• Lysere side af livet: Hvor gik du hen, Bernadette? (Maria Semple).
• Dysfunktionelle familier: The Family Fang (Kevin Wilson) – gør egne problemer mindre forfærdelige.
• Klinisk depression: Hyperbole and a Half (Allie Brosh) – ærlig, hysterisk og genkendelig.
• Tab af forælder: Motherless Daughters (Hope Edelman).
• Smukt & mærkeligt: Station Eleven (Emily St. John Mandel).
• Dype, triste spørgsmål: Her (Christa Parravani) – om tvillingetab.
• Ensomhed i forandring: The Great-Grandmother's Summer (Madeleine L'Engle).