Målrettede indsatser for børn med adfærdsmæssige udfordringer

Det er specialpædagogen og behandlingsteamets ansvar at udvikle passende akademiske og adfærdsmæssige mål til elevens individuelle uddannelsesplan (IEP). En central del heraf er adfærdsinterventionsplanen (BIP), der adresserer specifikke problemer med mål skreddersyet til elevens behov. Teamet skal tydeligt identificere problemadfærd samt positive erstatningsadfærd for at skabe effektive mål.

Upassende peer-interaktioner

Mange elever med BIP udviser dårlige interaktioner med jævnaldrende – navnekalderi, fysisk aggression eller antisocial adfærd. Et målbart mål kunne være: »Isabella navnekalder mindre end én gang per 90 minutters observationsperiode.» Tilføj en positiv alternativadfærd med forstærkning: »Isabella siger 'tak', når en kammerat hjælper hende, og modtager et smilsticker på sit punktkort.» BIP-planer bør fokusere på belønninger snarere end konsekvenser.

Forstyrrende adfærd i klassen

Når adfærdsmæssigt forstyrrede elever optræder, rammes alles læring. Mål skal være klare og målbare. Eksempel: »Luca banker på bordet højst én gang per lektie.» Giv en håndteringsmodel baseret på en eksisterende færdighed: »Luca bruger en stressbold, når han føler sig frustreret.» Positiv forstærkning: »Luca opnår 5 minutters frit valg per lektie, hvor han bruger stressbolden.»

Off-task adfærd

Nogle adfærd er ikke forstyrrende, men forhindrer alligevel læring – f.eks. at stirre ud i luften eller tegne under en prøve. Mål: »Victoria spidser blyanten højst én gang per lektie.» Positiv alternativ: »Victoria bruger reserveblyanten på bordet, når en går i stykker.» Forstærkning: Victoria må lave besørgelser for læreren ved målopfyldelse, da adfærden sandsynligvis skyldes et behov for fysisk bevægelse.

Overgangssværigheder

Mange problemer opstår under overgange – mellem klasser, aktiviteter eller frokost. Mål: »Cole kommer i tide ind i klassen 9 af 10 gange.» Positiv strategi: ankomst med en peer-mentor. Lærere og forældre giver verbal ros for punktlighed.