Radiografi: Faktisk fra fiktion om røntgenbilleder

I 1950'erne og 1960'erne var frygten for radioaktivt nedfald fra atomangreb udbredt i USA. Mennesker frygtede, at enhver eksponering for stråling var farlig og potentielt dødelig. Radiografi er processen med at tage billeder af væv og knogler ved hjælp af røntgenstråler, der trænger ind under kroppens overflade. Disse strålingsbekymringer har haft en fortsat indflydelse på beslutninger om ønskeligheden af radiografi til medicinske og rejseformål.

Information om strålingseksponering

Der findes en stor mængde information om sundhedsmæssige problemer vedrørende strålingseksponering. Japan har fulgt overlevende fra Hiroshima og Nagasaki bombningerne i mere end seksti år og optaget sundhedsdata i Radiation Effects Research Foundation-databasen. Det amerikanske National Cancer Institute har vurderet amerikanernes eksponering for stråling fra atomprøver i Nevada i 1950'erne. Forskere tilføjer også information fra tidligere sovjetske studier om strålingseksponering fra Chernobyl-atomulykken i 1986 til databasen.

Medicinsk radiografi

Naturlig eksponering for baggrundsstråling i hjemmet og på arbejdspladsen strækker sig fra 1 til 10 milliSievert pr. år. Blandt medicinske radiografiske procedurer er en helkropps CT-scanning 12 mSv, en mammografi 0,13 mSv og et brystkasserøntgen 0,08 mSv. Til sammenligning strækker den 10-årige kumulative eksponeringsniveau for overlevende af Chernobyl-atomulykken i 1986 sig fra 10 til over 100 mSv. Siden den ulykke har frygten for katastrofale sundhedsproblemer fra nedfald vist sig at være storlig overvurderet. Studier af Verdenssundhedsorganisationen og FN's Videnskabelige Komité for Atomstrålingens Virkningsviser viser, at der har været lidt sygdom, der kan tilskrives direkte atom-nedfald blandt Chernobyl-overlevende.

Tandlæge-radiografi

Frygten for stråling forværrer mange menneskers frygt for tandlægen. Bekymringen for mange tandlæge-patienter er, at radiografier (røntgenbilleder) kræver placering af røntgenmaskinen meget tæt på patientens mund, som de frygter kan udgøre en strålingsfare for hjernen. Patienter viser også bekymring for tandlæge-radiografi med frygt for risiko for reproduktive systemer. Disse bekymringer er ugrundlagte på grund af moderne standarder for tandlæge-radiografi. The National Council on Radiation Protection and Measurements, Rapport 145, sætter standarder for patient- og operatør-eksponeringsniveauer. Disse standarder påbyder, at udstyret drives på en sådan måde, at eksponeringen begrænses til mindre end 0,008 mSv pr. behandling, hvilket er markant lavere end naturlig baggrundseksponering.

Prænatal radiografi

Gravide kvinder og nye mødre har udtrykt bekymring over de mulige risici ved prænatal strålingseksponering fra diagnostiske røntgenbilleder. Forskere har undersøgt emnet og bestemt, at der er en lille øget mulig risiko for foster af kræft fra stråling ved doser lavere end dem, der er forbundet med almindeligt brugte procedurer som CT-scanninger. Resultaterne indikerer behovet for nogen forsigtighed ved brug af diagnostiske strålingsbillede-procedurer i maven/livmoder-områder hos gravide mødre og hos nyfødte og spædbarn.

Lufthavns-sikkerheds-radiografi

Miljøsundhedsgrupper har udtrykt bekymringer over risici fra eksponering under pre-flight sikkerhedskontrol på lufthavne. Sundhedsforskere har bestemt, at strålingsdoser fra scannerne ikke er mere end mængden af stråling, der naturligt modtages fra 3 til 9 minutters normalt dagligt liv, og mindre end 1 procent af den dosis, en flyver vil modtage under flyvningen. Kræft-risikoen er derfor ekstremt lille – selv for hyppige flyvere. Lufthavns-personale grupper har også spurgt om sikkerheden ved daglig eksponering for stråling fra scanner-udstyr. Analytikere estimerer, at flyvende personale og piloter kan modtage op til 300 mSv pr. år; dog var det med ældre røntgen "backscatter" scannere. Disse scannere udskiftes med sikrere millimeterbølge-scannere, der bruger lavenergi radiogolv til at producere mere detaljerede billeder end backscatter-teknologi.

Radiografi i andre lande

Standarder for strålebeskyttelse fra medicinsk radiografi og sikkerhedsscannere kan være forskellige i andre lande. For eksempel i Italien har der været en stadigt stigende kumulativ estimeret effektiv dosis i hospitaliserede patienter med ischemisk hjertesygdom. I USA er den årlige per capita dosis fra medicinske procedurer omkring 3,0 mSv, mens den verdensomspændende årlige dosis er ca. 0,6 mSv pr. år. Det er et resultat af øget brug af diagnostisk radiografi i USA. Lufthavns røntgen-scannere i Tyskland viser dosisværdier fra 0,00007 mSv til 0,006 mSv.