Kognitiv adfærdsmodificering (KBT): Definition og oversigt

Kognitiv adfærdsmodificering udvikledes ved at slå adfærdsterapi og kognitiv terapi sammen. Selvom de stammer fra forskellige teorier, deler de fokus på symptomlindring og nutidsorienteret behandling. Dette skiller sig fra taleterapi, der ofte udforsker fortiden for at finde rødder på psykiske problemer.

Hvad er kognitiv adfærdsmodificering?

En metode til psykiatrisk terapi, almindeligt anvendt til nevroser og angstlidelser. Patient trænes i at genkende destruktive tanke-/adfærdsmønstre og erstatte dem med konstruktive. Anvendes med eller uden medicin, udført af licenseret fagperson.

Virkningsmåde

Virker via princippet "tankestop". Ved at gøre tankemønstre bevidste kan patienten genkende, når hun står ved at udføre uønsket adfærd (fx tvangsmæssig håndvask) eller engagerer sig i negative tanker uden logisk grundlag. Processen: stop tanken/adfærd, erstat bevidst med ønsket tanke/adfærd.

Lidelser behandlet med KBT

Tvangsforstyrrelser, fobier, paniklidelse, PTSD behandles effektivt. Dybt indrodede adfærdsmønstre kan kræve længere forløb med medicin. De fleste KBT-forløb afsluttes på få uger/måneder, hvor taleterapi kan kræve år.

Resultater

KBT har høj succesrate. Ofte fuldstændig eliminering af uønsket adfærd. Resultater varer ofte længere end terapi eller medicin alene. Selv ved ufuldstændig helbredelse ses dramatiske forbedringer i flest tilfælde.

Overvejelser

Korttere forløb end taleterapi = potentielt billigere. Selvhjælpselementet betyder, at patienter kan vedligeholde egen behandling efter formel terapi. KBT kan udføres individuelt eller i grupper.