Forstå Rådgivningsteknikker: En Guide for Klienter & Fagfolk

Terapeutiske rådgivere kan ansætte en række teknikker, der sigter mod at hjælpe mennesker. Rådgivere kan variere meget i deres synspunkt og de specifikke teknikker, der bruges. Dog bruger rådgivere, der praktiserer en form for taleterapi, generelt de samme grundlæggende teknikker for at etablere tillid og hjælpe klienter med at arbejde sig igennem deres problemer. Disse teknikker giver et solidt grundlag for rådgivning.

Relationer

Gode rådgivere er opmærksomme på, at at etablere et stærkt klient-rådgiver-forhold er den vigtigste del af rådgivning. Rådgivere bygger relationer ved at etablere tillid. Dette gøres delvis ved at skabe stærke grænser, hvilket inkluderer at holde forholdet professionelt og gøre det klart for klienter, at venskaber eller andre typer relationer er forbudt for rådgivere og klienter. På denne måde er klienter i stand til at diskutere problemer åbent uden frygt for dom eller ripost fra rådgiverens side.

Aktiv Lytning

Lytning er en vigtig teknik for rådgivere. Aktiv lytning, specifikt, er en måde, en rådgiver kan kommunikere, at hun lytter, mens hun tillader klienten at fortsætte med at tale. Dette gøres delvis ved brug af kropssprog. Rådgiveren nikker med hovedet, laver øjenkontakt og viser fysisk, at hun er engageret i samtalen. En rådgiver, der aktivt lytter, kan også tilbyde uindtrængende verbale bekræftelser, som tillader personen at fortsætte med at tale. For eksempel kan rådgiveren indkaste et simpelt „mh-mm“.

Åbne Spørgsmål

Rådgivere bruger måderne, de stiller spørgsmål på, og de typer spørgsmål, de vælger, til enten at åbne eller lukke samtaler med klienter. Ofte vil rådgivere opfordre klienter til at åbne op og dele mere information. Til dette bruger rådgiveren åbne spørgsmål. Disse typer spørgsmål fremkald ofte længere, mere detaljerede svar. For eksempel er et eksempel på et åbent spørgsmål: „Hvad sker der i dit liv?“

Teoretiske Tilgange

Rådgivere kan variere meget i deres teoretiske tilgange. Den teoretiske tilgang er vigtig, fordi den informerer om, hvordan rådgiveren arbejder. For eksempel vil en rådgiver, der tager en kognitiv-adfærdsmæssig tilgang, være meget direktiv i sine interaktioner, bruge kortsigtede interventioner, og ofte tildele „lektier“, der giver klienten en chance for at øve nye adfærdsmønstre. I modsætning hertil vil en rådgiver, der tager en psykoanalytisk tilgang, sandsynligvis bruge teknikker, der inkluderer fri association og drømetolkning, og kan koncentrere sig om klientens barndomsrelationer.