KVT vs. Narrativ Terapi: Forstå de Vigtigste Forskelle

Klienter søger ofte terapi, fordi de sidder fast i et positivt feedback-loop og ikke kan bryde en cirkel af negativ tænkning. Negativ tænkning fører typisk til dårlige valg, negative coping-strategier, identitetsproblemer og relationsproblemer. Både kognitiv adfærdsterapi (KVT) og narrativ terapi hjælper klienten med at bryde ud af disse negative mønstre og finde positive måder at se sig selv og verden på, hvilket reducerer symptomer på psykiske lidelser og øger positive adfærdsmønstre.

Hvordan Problemer Opstår

Både KVT og narrativ terapi sigter mod at ændre klientens negative tankegangsmønstre. Det er overbevisningen hos praktikanter af begge terapi-retninger, at negative tankegangsmønstre fører til negativ adfærd og en selvmordende livsholdning. Terapeuter, der bruger KVT, tager en opplæringsmæssig tilgang og arbejder med klienten for at hjælpe ham med at genkende negative mønstre i tankegang, adfærd og mentale billeder. Narrative terapeuter fokuserer på de historier, folk fortæller om deres liv, og assisterer klienter i at finde de positive, ofte ufortalte historier, der også er sandt for deres liv.

KVT-praktikanter hjælper klienter med at lære positive coping-færdigheder til at erstatte negative adfærdsmønstre.

Restrukturering og Omramning

KVT-praktikanter søger at restrukturere klienters tankeprocesser gennem målorienterede opgaver. Disse opgaver er rettet mod selvindsigt og genkendelse af kontraproduktive tankegangsmønstre. KVT bygger på forudsætningen om, at tanker, adfærd og følelser er tre hjørner i en trekant, og at ændring af én af disse punkter vil ændre de to andre. Narrative terapeuter søger at omramme problemet ved at udforske klientens historier om deres liv og finde positive, hidtil udfoldede opfattelser af begivenhederne i historierne.

Tanker, følelser og adfærd er som vinger på et hjulet: ændrer man én, ændres de andre også.

Externalisering af Problemet

Både narrativ terapi og KVT externaliserer problemet ved at definere problemadfærd eller symptomer som adskilt fra klienten. Denne tilgang fjerner skyld og skyldfølelse fra klienten og gør det muligt for hende at udvikle en mere positiv selvidentitet. Når selvværd er lav, og en klient føler, at hun står overfor monumentale undertrykkelse eller modstand, identificerer hun ofte sig selv som problemet. For eksempel refererer samfundet ofte til en person, der er afhængig af alkohol, som en alkoholiker. KVT-praktikanter hjælper klienter med at overvinde problemet gennem færdighedsopbygning. Narrative terapeuter externaliserer problemet, så det kan udforskes i kontekst af kultur og personlige livshistorier og ændres ved at omskrive historierne.

Terapeut som Medskaber af en Ny Virkelighed

Både narrative terapeuter og KVT-praktikanter bruger sokratiske spørgsmål til at assistere klienten i at opdage en ny virkelighed. KVT-praktikeren stiller spørgsmål for at sonde, afklare og udforske implikationer af klientens nuværende måde at tænke på. Gennem denne type spørgsmål, ofte præsenteret som lektier, søger KVT-praktikeren at hjælpe klienten med at ændre hans tankegangsmønstre og nå hans udtalte terapi-mål. Narrative terapeuter bruger sokratiske spørgsmål til at hjælpe klienten med at finde alternative måder at se en begivenhed på, hvilket fører til omramning og skabelse af nye – og positive – historier.

Sokrates underviste sine elever gennem spørgsmål, der førte til opdagelse.