Effektive angstprogrammer og behandlingsmuligheder | UCLA Indsigter

Angst - en kompleks tilstand

Angst er en kompleks tilstand, der kan manifestere sig på mange måder, såsom social fobi, panikangst eller generaliseret angstforstyrrelse (GAD). I en UCLA-studie publiceret i tidsskriftet "Psychiatric Services" fandt forskere ud af, at kroniske angstforstyrrelser påvirker ca. fem procent af amerikanere, og at de fleste individer med angstforstyrrelser ikke modtager adequat behandling. De fleste læge-foreskrevne angstbehandlingsprogrammer inkluderer medicin, terapi eller begge dele.

Behandlingsprogrammer

Psykoterapi-programmer

Psykoterapi, eller "taleterapi", involverer at tale med en uddannet psykisk sundhedsfaglig for at opdage kilden til angstforstyrrelsen og lære, hvordan man håndterer angstsymptomer. Psykoterapi-programmer varer typisk mindst 12 uger og udføres individuelt eller i gruppe. Ifølge National Institute of Mental Health (NIMH) er kognitiv-adfærdsterapi (KAT/CBT) meget nyttig til at behandle angstforstyrrelser, da den hjælper folk med at ændre de tænkemønstre, der understøtter deres frygte, samt måden, de reagerer på angst-udløsende situationer. For eksempel, siger NIMH, "KAT kan hjælpe folk med panikangst til at lære, at deres panikangstanfald ikke virkelig er hjerteanfald, og hjælpe folk med social fobi til at lære, hvordan de overvinder overbevisningen om, at andre altid observerer og dømmer dem." Eksponeringsbaseret adfærdsterapi, en form for psykoterapi, hvor personen gradvist møder det angst-udløsende objekt eller situation, bruges også til at behandle specifikke fobier.

Medicinske programmer

De hovedtyper medicin, der bruges til at behandle angstforstyrrelser, er antidepressiva, angstmedicin (anxiolytika) og beta-blokkere. Ifølge NIMH vil medicin ikke kurere angstforstyrrelser alene og bør kombineres med psykoterapi for maksimal gevinst. Selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI'er) er den primære metode til antidepressiv behandling af angst. SSRI'er som fluoxetin og sertralin bekæmper angst ved at ændre serotoninniveauerne i hjernen. Disse mediciner tager ca. fire til seks uger at nå deres fulde effekt. Benzodiazepiner kan også være nyttige til at behandle angst. Disse hurtigt virkende angstmediciner foreskrives normalt kun i korte perioder. Læger kan også foreskrive beta-blokkere, som hjælper med at forhindre de fysiske symptomer, der følger visse angstforstyrrelser, såsom social fobi.

Forskningsprogrammer

Forskningsprogrammer, der normalt udføres af universitetspsykiatriske afdelinger eller forskningsinstitutter, tilbyder ofte angstbehandling gratis til deltagere i angstforskningsstudier. Disse behandlingsprogrammer kan inkludere psykoterapi, medicin eller en eksperimentel behandling. Forskningsprogrammer søger typisk deltagere, der tilhører en bestemt demografisk gruppe; for eksempel søgte et sådant program deltagere, der var røgere og også led af PTSD. Disse gratis programmer kan vare fra få uger til et år, afhængigt af studiet. To universiteter, der udfører angstforskningsprogrammer, er UCLA gennem sit Semel Institute for Neuroscience and Human Behavior, og University of Pennsylvania School of Medicine gennem sit Center for the Treatment and Study of Anxiety.

Komplementære og alternative behandlingsprogrammer

Andre angstbehandlinger inkluderer komplementære behandlingsprogrammer, brugt i forbindelse med traditionel behandling for angst, eller alternative behandlingsprogrammer, brugt i stedet for traditionel behandling. Komplementære og alternative praksisser til behandling af angstforstyrrelser kan omfatte urteremidier, akupunktur eller yoga. Dog, ifølge National Institute of Health's National Center for Complementary and Alternative Medicine, mangler kliniske forsøg for mange komplementære og alternative terapier; derfor er sikkerheden og effektiviteten af mange af disse terapier usikre. En type komplementær/alternativ terapi, som forskning har vist effektiv for at behandle angst, er motion. En University of Georgia studie, publiceret i "Archives of Internal Medicine," analyserede 40 randomiserede kliniske forsøg involverende næsten 3.000 patienter med forskellige medicinske tilstande. Forskerne fandt ud af, at i gennemsnit havde patienter, der motionerede regelmæssigt, 20 procent færre angstsymptomer end dem, der ikke motionerede.

Konklusion

Effektiv angstbehandling kombinerer typisk psykoterapi (især KAT) med medicin ved behov, suppleret af livsstilsændringer som motion. Forskningsprogrammer kan tilbyde gratis adgang til behandling.