Agglutination: Immunologisk mekanisme, laboratorie anvendelser og klinisk betydning

Agglutination: Antigen-Antistof Klumpning

Agglutination er den synlige klumpning af partikulære antigener (celler, bakterier, latex bider) når de binder specifikke antistoffer (agglutininer). Det sker når multivalente antistoffer krydskoblinger nabopartikler.

Mekanisme

1. Antistof (IgM > IgG) binder antigen på Partikel A.
2. Et andet bindingssted på samme antistof binder antigen på Partikel B.
3. Gitter dannes → makroskopiske klumper.
4. Kræver optimal pH, ionisk styrke, temperatur, antigen/antistof ratio (prozone/hook effekt hvis overskud af antistof).

Vigtigste kliniske anvendelser

Test	Princip	Brug
ABO Blodgruppering	Kendte anti-A/B + patient RBC'er (forward); kendte A/B celler + patient serum (reverse)	Transfusionskompatibilitet
Krydstest	Donor RBC'er + Modtager serum	Opdag uventede antistoffer
Widal Test	Patient serum + Salmonella O/H antigener	Typhus (begrænset specificitet)
Reumatoid Faktor	Patient IgM + IgG-belagte latex	RA support
ASO Titer	Patient Ab + Streptolysin O-belagte latex	Efter-strep sekweler
CRP (Latex)	Patient CRP + anti-CRP latex	Inflammationsmarkør
Graviditet (hCG)	Anti-hCG + hCG-belagte partikler	Kvalitativ/kvantitativ
Kryptokokk Antigen	Latex agglutination (CSF/serum)	Meningitis diagnose

Agglutination vs. Præcipitation

• Agglutination: Partikulært antigen (celler, bider).
• Præcipitation: Løseligt antigen + antistof → uløseligt gitter (f.eks. Ouchterlony, immunodiffusion).

Kvalitetskontrol

• Positiv/negativ kontrol hver kørsel.
• Tjek prozone: seriel fordyning hvis uventet negativ.
• Automatiserede læsere reducerer subjektivitet.