Behaviorisme: Forståelse af læring og adfærd

Behaviorisme

Behaviorisme-teori og dens grundlæggere har bidraget med betydelige indsigter på områderne psykologi og dyreadfærd. Behaviorisme er grundlagt i læringsteorierne klassisk betingning og operant betingning. Behaviorismes hovedforkæmper, Ivan Pavlov og B.F. Skinner, brugte dyreadfærd til at studere og udvikle deres teorier.

Hvad er behaviorisme?

Behaviorisme, i modsætning til andre psykologiske læresetninger, tager stillingen til, at psykologi er studiet af menneskelig adfærd, ikke studiet af det menneskelige sind. Ifølge behaviorisme-teorien bestemmes adfærd ikke af indre signaler eller komplekse psykologiske tænkeprocesser. Adfærd bestemmes af ydre krafter, der henvises til som stimuli.

Klassisk betingning

Klassisk betingning er en bevist læringsteknik for dyr. Dens plads i menneskelig psykologi har altid været emne for debat. I klassisk betingning parres et ubetinget stimuli (stimuli, der naturligt skaber et bestemt svar) med et neutralt stimuli (stimuli, der normalt ikke ville skabe et svar). Teorien er, at de to stimuli vil komme til at blive forbundet med hinanden i subjektens sind. Subjektet vil derefter reagere på det neutrale stimuli på samme måde som det ubetingede stimuli. Det er det, der henvises til som et betinget svar.

Pavlovs hunde

Den russiske videnskabsmand Ivan Pavlov udviklede teorien om klassisk betingning, mens han studerede hunders sptyndelse. Pavlov opdagede, at hunde ville sptynde, når mad blev placeret i deres munder. Efter nøjagtig observation opdagede Pavlov, at lyden af døren, der åbnede, og synet af personale, der bar madskåle, også forårsagede, at hundene sptyndede. Maden er det ubetingede stimuli, og lyden af døren samt synet af mad er de neutrale stimuli. De neutrale stimuli, på grund af dets parring med det ubetingede stimuli, provokerede et betinget svar.

Operant betingning

Operant betingning var barn af adfærdsvidenskabsmanden B.F. Skinner. Skinner troede, at mange adfærd var for komplekse til at blive forklaret af klassisk betingning. Skinner udviklede teorien om operant betingning, som reducerer årsagen til adfærd til et system af belønning og straf. Den underliggende filosofi er, at subjekter vil fortsætte med at udføre adfærd, der gentagne gange belønnes, og ophøre med adfærd, der gentagne gange straffes.

Behaviorismes ulemper

En ulempe ved behaviorisme er dens indbyggede simplicitet. Behaviorisme erkender ikke andre adfærdsårsager som genetik og hjerneabnormaliteter. Ifølge definitionen afviser behaviorisme-teorien studiet af det menneskelige sind.

Behaviorisme er baseret hovedsageligt på studier (som med Pavlovs hunde), der blev udført på dyr. Det tager ikke hensyn til de intellektuelle forskelle mellem menneskeheden og dyveriget.