Hvad er forskellen mellem primær diagnose og foreløbig diagnose?

En primær diagnose er hovedårsagen til en patients besøg hos en sundhedsudbyder eller den primære tilstand, der behandles. Det er den diagnose, som sundhedsplejersken mener, er mest ansvarlig for patientens symptomer eller tilstand.

En foreløbig diagnose er en midlertidig diagnose, der stilles, når der ikke er nok information til at stille en endelig diagnose. Den er baseret på patientens symptomer, fysiske undersøgelsesresultater og laboratorietestresultater. En foreløbig diagnose kan blive ændret, efterhånden som flere oplysninger bliver tilgængelige.

I nogle tilfælde kan der stilles en foreløbig diagnose, når patientens symptomer ikke er specifikke for en bestemt tilstand. For eksempel kan en patient præsentere med mavesmerter, som kan være forårsaget af en række forskellige tilstande, såsom blindtarmsbetændelse, gastroenteritis eller irritabel tyktarm. I dette tilfælde kan lægen stille en foreløbig diagnose af "mavesmerter" og bestille yderligere tests for at bestemme årsagen til smerten.

En primær diagnose er typisk mere specifik end en foreløbig diagnose. For eksempel, hvis patienten i ovenstående eksempel er diagnosticeret med blindtarmsbetændelse, vil den primære diagnose være "appendicitis" snarere end "mavesmerter."

Både primære og provisoriske diagnoser er vigtige for patientbehandlingen. En primær diagnose hjælper sundhedspersonalet med at udvikle en behandlingsplan. En foreløbig diagnose giver sundhedspersonalet mulighed for at begynde at behandle patienten, mens han venter på, at mere information bliver tilgængelig.