Hvad er tangentielt i psykiatriske problemstillinger?

I en psykiatrisk sammenhæng refererer tangentialitet til tale, der er indirekte eller løst relateret til det aktuelle emne. Det er et symptom, der kan observeres ved forskellige psykiske tilstande, især ved skizofreni. Personer med tangentialitet har en tendens til at glide væk fra emnet under samtaler eller interviews og giver ofte information, der virker irrelevant eller kun delvist er forbundet med det oprindelige spørgsmål eller diskussion.

Her er et par eksempler på tangentiel tale:

Spørgsmål :"Hvordan har du det i dag?"

Tangentielt svar :"Nå, vejret har været ret godt for nylig. Jeg gik en tur i parken og så nogle ænder i dammen. De var meget fredelige og mindede mig om min barndom..."

Spørgsmål: "Hvad er dine mål for terapien?"

Tangentielt svar :"Jeg vil gerne være glad. Jeg har altid ønsket at være lykkelig. Jeg tror, ​​at lykke er det vigtigste i livet. Men det er så svært at finde, ikke? Alle søger efter lykke, men det ser ud til at vær undvigende..."

Spørgsmål :"Hvad er det for nogle udfordringer, du har mødt i dit arbejde?"

Tangentielt svar :"Jamen, jeg har altid interesseret mig for kunst, men det er svært at leve som kunstner. Jeg mener, der er så meget konkurrence derude, og det er ikke nemt at få øje på dit arbejde. Men jeg er fast besluttet på at lav det, du ved..."

I hvert eksempel omhandler personens svar ikke direkte det stillede spørgsmål. I stedet vandrer de ind i ikke-relaterede emner eller giver overdrevne detaljer, der ikke er relevante for samtalen. Tangentialitet kan gøre kommunikation udfordrende og kan bidrage til vanskeligheder i social og erhvervsmæssig funktion.

Identifikation af tangentialitet er afgørende i psykiatriske vurderinger, da det kan give indsigt i en persons tankeproces og generelle mentale tilstand. Det kan skelnes fra andre taleforstyrrelser som tankeblokering, afsporing og vedholdenhed, som involverer forskellige mønstre af taleforstyrrelser og kognitiv svækkelse.

Når de støder på tangentiel tale, bruger sundhedspersonale ofte blide omdirigeringsteknikker for at hjælpe enkeltpersoner med at holde sig ved emnet og udtrykke deres tanker mere klart. At give et struktureret miljø og nedbryde komplekse spørgsmål i mindre, mere håndterbare dele kan også være gavnligt for at lette effektiv kommunikation.