Forstå diagnostik af psykiske forstyrrelser: Hvad du skal vide

Hvem kan stille diagnose?

Diagnostik af en psykisk forstyrrelse er reserveret for dem, der har tilstrækkelig uddannelse i psykologi eller psykiatrisk pleje. Godkendte psykologer og psykiatere kan begge stille diagnose baseret på en række observationer af et individ. At identificere og diagnosticere en psykisk forstyrrelse med succes kræver færdigheder og viden, der kun opnås på kandidatniveau.

Hvad du har brug for

• Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV)

8 trin til diagnostisk proces

1. Indsam anamnese

Tal med klienten og spørg om deres medicinske og psykologiske baggrund samt familiehistorie. At få et billede af familiehistorie er især vigtigt, da psykiske lidelser ofte løber i familier. Inkludér spørgsmål om tidligere psykiatriske diagnoser og fysiske helbredsproblemer.

2. Vurder nuværende livssituation og stressorer

Undersøg nuværende familieliv, stressfaktorer og nuværende mental tilstand. Brug mange åbne spørgsmål, så patienten får lejlighed til at fortælle hele sin historie. Notér alt i en sagshåndbog eller notesblok.

3. Observér og dokumentér

Observationer, der er vigtige for diagnostik: udseende og holdning kan afspejle en depressiv og sunket stemning. Fagfolk bør også være dygtige til at observere andre domæner: tankemønstre, adfærd, holdninger. Notér alt i klientens sagsnoter.

4. Spørg om fysiske symptomer på psykiske lidelser

Notér alle symptomer sammen med øvrige sagsnoter. Almindelige depressionssymptomer: værdiløshed, håbløshed, koncentrations- og søvnproblemer, tab af interesse og træthed. Andre klassiske symptomer findes i DSM-IV.

5. Registrer diagnostiske specificerere

Specificerere er specifikke symptomer, der hjælper med at indsnævre en diagnose for at implementere et veludformat og effektivt behandlingsprogram. Eksempler på specificerere ved alvorlig depression: kroniske symptomer, katatone eller melancholike træk, endda atypiske træk. DSM-IV hjælper med at identificere disse.

6. Udfør en mental statusundersøgelse (MSE)

Brug flere neuropsykologiske testinstrumenter. Disse tester viser eventuelle kognitive funktionsforstyrrelser og er vigtige for at identificere alvorlighedsgraden. Domæner, der kan måles: processeringshastighed, hukommelse, recall, rummelige evner. Eksempler på tests: Woodcock Johnson Psycho-Educational Battery, CDR Computerized Assessment System.

7. Organiser alle sagsnoter

Samle observationer, symptomer, specificerere – både fysiske og emocionelle.

8. Diagnostiser ud fra DSM-IV og klinisk erfaring

Brug DSM-IV til at indsnævre mulige lidelser. Stil diagnosen baseret på DSM-IV-oplysninger, dine sagsnoter og eventuel tidligere klinisk erfaring.

Vigtigt: Diagnostik er en faglig proces, der kræver uddannelse, erfaring og systematisk tilgang – ikke en checkliste.