Forstå udfordringer i børns boende psykiatriske pleje

Næsten fem millioner børn og unge i USA lidt af alvorlig psykisk sygdom. De fleste reagerer på standardbehandling via lokale psykiatriske kontorer, men nogle har brug for mere intensiv indsats i boendeform. I 2008 var der ca. 10.000–14.000 børn og unge i private boendeanlæg i USA, ifølge National Alliance on Mental Illness. Mens nogle anlæg bruger evidensbaseret behandling og leverer god kvalitet, viser andre forstyrrende problemer.

Regulatoriske mangler

Hver stat har ansvaret for at regulere boendeanlæg til børn med psykiske lidelser. De skal sikre, at anlæg opfylder basale standarder for bemanding, sikkerhed og service. Men kravene varierer markant fra stat til stat. Forskelle findes i licenspraksis, akkreditivkrav, hændelsesrapportering og klagehåndtering. Desuden er mange typer private boendeprogrammer ikke underlagt statslig overvågning som psykiatriske anlæg, ifølge Federal Trade Commission.

Behandlingspraksis

Ifølge en rapport fra 2006 fra Substance Abuse and Mental Health Services Administration findes 71 forskellige typer boendeprogrammer landeland for unge med psykiske lidelser. Nogle definerer sig som akademier, adfærdsmodificeringsanlæg, vildmarks-terapiprogrammer eller bootcamps. Alle har en boendekomponent, men behandlingsmetoder varierer drastisk. Mens nogle tilbyder passende medicinsk behandling, bruger andre unkonventionelle metoder, der kan skade barnets psyke og give traumatiske oplevelser.

Sikkerhedsmæssige bekymringer

Government Accountability Office rapporterer omvidt om misbrugsanklager i boendeanlæg. Nogle involverer barns død. En rapport fra National Child Abuse and Neglect Data Systems viser, at i 2005 var 1.619 medarbejdere involveret i misbrugsincidenter ifølge 33 stater. Rapportering er frivillig og derfor ufuldstændig, da ikke alle stater deltog.

Familieinddragelse

Seriøse anlæg tillader og opmuntrer til familieinddragelse og kontakt. Men nogle programmer har politikker, der begrænser både familieinput og kontakt. De kan ignorere barnets病史 og nuværende behandling, og de tilbyder måske ikke familieterapi eller reintegration i familiemiljøet.