Forstå og genopfinde undertrykte minder: En guide

Hukommelsen er en enorm database af hvert lille billede, lyd eller begivenhed, man nogensinde har mødt. Hver dag ser øjnene tusinder af billeder; ørerne hører tusinder af lyde. Alt gemmes i hjernen. Det er derfor ikke overraskende, at hjernen ikke kan huske alt. Den arkiverer visse minder til fremtidig genkaldelse og kasserer andre. Nogle gange blokerer hjernen minder, fordi de ville forårsage for meget smerte, hvis de blev husket.

Instruktioner

  1. Brug en terapeut til at hjælpe med at genopfinde en gammel erindring. Det er vigtigt at overveje en fagperson, når genopfinding af smertefulde minder kan være dybt påvirkende. Nogen, der guider dig til den glemte erindring og hjælper med at integrere den, forhindrer, at du føler dig helt overvældet.

  2. Genkald en erindring gennem selv-spørgsmål. F.eks.: Sæt dig i et stille sted, tag nogle dybe åndedrag. Spørg dig selv: "Hvis jeg skulle huske, hvem eller hvad denne hændelse involverede, ville det sandsynligvis være ____." Se, hvad du svarer dig selv. Nogle gange dukker en person eller begivenhed op, blot ved at stille spørgsmålet. Teknikken ligner adgang til det ubevidste/underbevidste.

  3. Spørg: "Hvis jeg skulle vide, hvornår dette skete, ville det sandsynligvis være ____." Se, om et svar dukker op. Du får måske ikke et svar med det samme, eller et svar, du ikke er glad for. Fortsæt uanset med at udforske erindringen; det kan være en katalysator for at genopfinde hele erindringen.

  4. Brug hypnoterapi med en registreret praktiker. Forbered dig på at genopfinde en erindring, der gør dig vred, ked af det eller depresiv. Vær opmærksom på, at du også kan "huske" falske minder baseret på begivenheder, du har vidnet eller hørt om.

Advarsel: Arbejde med undertrykte minder kan være intensivt. Professionel vejledning anbefales stærkt.

Psykisk sygdom (generelt)