Genetik bag bipolar lidelse: Polygenarkitektur og gen-miljø-samspil

Bipolar lidelse (BL) har ingen enkelt årsags-gen. Det er en polygen lidelse med høj arvelighed (~60–85%).

Genetisk arkitektur

• Almindelige varianter (GWAS): >100 lokus identificeret (fx. CACNA1C, ANK3, ODZ4, TRANK1, SYNE1, MAD1L1). Hver giver lille risiko (OR 1,05–1,15). Polygenic risk scores (PRS) forklarer ~5–10% varians.
• Sjældne varianter: CNV'er, exom-mutationer (fx. AKAP11 – stor effekt, ultra-sjælden).
• Tværlidelse-overlap: Fælles genetik med schizofreni, MDD, ADHD, kreativitet.

Funktionelle baner

• Spændingsgatede calcium-kanaler (CACNA1C)
• Neuroudvikling, synaptisk plastisitet, cirkadian regulering
• Signal-transduktion (cAMP, GSK3β)

Gen-Miljø Interaktion (G×E)

• Barndoms-traume × PRS → højere BL-risiko.
• Cannabis-brug × genetisk sårbarhed → tidligere debut.
• Cirkadian forstyrrelse × klokke-gen varianter → stemnings-ustabilitet.

Klinisk status

Genetisk test er ikke diagnostisk. PRS forbliver et forsknings-værktøj. Familie-anamnese er den bedste kliniske prædiktor. Fremtid: PRS + kliniske variable til risiko-stratifisering og behandlings-valg.