Tvangsyndrom (OCD): Symptomer, diagnostik og evidensbaseret behandling

OCD rammer 1–2 % af befolkningen; kronisk, ofte disabling. Debut typisk sen adolescence/tidlig voksenalder.

Diagnostiske kriterier (DSM-5)

• Obsessioner: Gentagne, påtrængende tanker/impulser/billeder, der forårsager angst/stress. Forsøg på undertrykkelse/neutralisering.
• Tvangshandlinger: Gentagne adfærds-/mentale handlinger drevet af obsessioner/rigide regler. Formål: forhindre angst/frygtet begivenhed. Ikke realistisk forbundet eller overdrevet.
• Tidsfordrivende (>1 time/dag) eller klinisk signifikant stress/funktionsnedsættelse.

Almindelige undertyper

• Forurening / vask
• Tvivl / tjek
• Symmetri / ordning / arrangement
• Tabu-tanker (seksuel, religøs, aggressiv) / mentale ritualer
• Hordersyndrom (nu separat diagnose men ofte komorbid)

Førstevalgs-behandlinger

• KBT med Eksponering & Respons-forebyggelse (ERP): Gylden standard. Gradvis eksponering for frygtede stimuli samtidig med forebyggelse af tvangshandlinger. 60–70 % respons.
• SSRI'er (høj dosis, 8–12 ugers forsøg): Fluoxetin, sertralin, fluvoxamin, paroxetin, escitalopram. Klomipramin (TCA) effektivt men flere bivirkninger.
• Kombination (KBT + SSRI): Overlegen til enten alene ved moderat-alvorlig.

Refraktære valgmuligheder

• Augmentation: antipsykotika (risperidon, aripiprazol), glutamat-modulatorer (memantin, NAC).
• Intensive boende ERP-programmer.
• Neurokirurgi (DBS, kapsulotomi) – alvorlig, behandlings-refraktær kun.

Vigtige punkter

• Indsigt varierer (god til fraværende/delusionel).
• Komorbiditeter: tic-lidelser, depression, angst, dysmorfofobi.
• Familie-akkommodation forværrer symptomer – involver familie i behandling.
• Tidlig intervention forbedrer prognose.