Myofibrillær atrofi: Årsager, konsekvenser og modvirkningsmidler

Definition

Myofibrillær atrofi er det selektive tab af kontraktile proteiner (aktin, myosin) inden for muskelceller, der reducerer tværsnittsarealet og kraftudviklingen. Det skelnes fra hel-celle-tab (som også forekommer i nogle tilstande).

Ætiologier

• Inaktivitet / immobilisering: ↓ mekanisk signalering → ↑ ubiquitin-proteasom-vej, autofagi.
• Denervation: Tab af trofiske faktorer og neural aktivitet.
• Aldring (sarkopeni): Anabol resistens, mitochondrielle dysfunktion, kronisk inflammation (inflammaging).
• Undernæring: Protein/energi-deficit, leucin-mangel.
• Kronisk sygdom: Kræft-kakeksi, CKD, HI, KOL (cytokin-drevet katabolisme: TNF-α, IL-6, IFN-γ).
• Glukokortikoid-eksces: Cushings syndrom, eksogene steroider.

Modvirkningsmidler

• Modstandstræning: Mekanisk spænding → mTOR-aktivering → proteinsyntese. Mest potent stimulus.
• Proteinindtag: 1,6–2,2 g/kg/dag, leucin-rig (hvedeprotein, æg, kød).
• Behandl underliggende tilstand: Kræft-retrettet terapi, optimer HI/CKD/KOL-håndtering.
• Anabole midler (udvalgte tilfælde): Testosteron, SARMs, myostatin-hæmmere – undersøgelsesmæssige eller begrænsede.

Myofibrillær atrofi er reversibel i betydelig grad med passende mekaniske og ernæringsmæssige stimuli, selv hos ældre.