Lymfedannelse og opoptag i lymfekapillærer: Starlings kræfter og pumpemekanismer

Lymfe opstår som interstitiel væske, der filtreres fra blodkapillærer, og returneres til blodbanen via lymfekapillærer – en proces styret af Starlings kræfter og aktive pumpemekanismer.

Filtration ved blodkapillæren (Starlings kræfter)

Nettofiltration = Kf × [(Pc − Pi) − σ(πc − πi)]

• Pc (kapillær hydrostatisk tryk): ~30 mmHg ved arteriel ende, ~15 mmHg ved venøs ende.
• Pi (interstitielt hydrostatisk tryk): ~−3 til +3 mmHg.
• πc (plasmatisk onkotisk tryk): ~25–28 mmHg (hovedsageligt albumin).
• πi (interstitielt onkotisk tryk): ~5–10 mmHg.
• Netto udadrettet filtration ved arteriel ende; reabsorption ved venøs ende.
• ~10–20% af filtreret væske (2–4 L/dag) går ind i lymfesystemet.

Indgang til lymfekapillærer

• Primære ventiler: Overlappende endotelceller forankret af filamenter; åbner når Pi > Plymfe.
• Forankringsfilamenter: Binder endotel til kollagen; overfører vævsstrækning → åbner klapper.
• Osmotisk gradient: Ikke primær driver; lymfekapillærer er meget permeable, så proteinrig lymfe indtræder passivt.

Lymfetransport

• Intrinsic pump: Lymfangioner (segmenter med glat muskel) kontraherer rytmisk (1–10/min).
• Ekstrinsiske pumper: Skeletmuskelkontraktion, respiratorisk diaphragm, artærpulsation, passiv vævskompression.
• Ventiler: Sikrer ensrettet strømning.

Klinisk relevans

• Lymfødem = svigt i transportkapacitet overstiger filtrationsbelastning.
• Kompressionsterapi forstærker ekstrinsisk pump.
• Manuel lymfedrainage stimulerer intrinsisk pump.