Pankreaskræft-diagnostik: Hvorfor koloskopi ikke er svaret

En koloskopi kan IKKE diagnosticere pankreaskræft. Den undersøger kun tyktarmen og rectum. Pankreas ligger retroperitonealt bag maden, helt utilgængelig via tyktarmens lumen.

Passende diagnostiske modaliteter

Billeddiagnostik (Første linje)

• Multifase Kontrast-forbedret CT (Pankreas-protokol): Guldstandard for detektion, stadiering og resektabilitetsvurdering.
• MRI/MRCP: Fremragende til cystiske læser, galde- og pankreasgang-detaljer og levermetastaser.
• Endoskopisk ultralyd (EUS): Højst følsomhed for små læser (<2 cm); tillader finnål-aspiration/biopsi (FNA/FNB) til vævsdiagnostik.

Endoskopiske procedurer

• ERCP (Endoskopisk Retrograd Kolangiopankreatografi): Primært terapeutisk (stent-placering ved galde-obstruktion); børste-cytologi/biopsi mulig men lavere udbytte end EUS-FNA.

Laboratoriemarkører

• CA 19-9: Tumormarkør forhøjet i ~80% af tilfældene men ikke specifik (stiger også ved galdeobstruktion, andre kræftformer). Brugt til overvågning, ikke screening.
• CEA: Mindre specifik.

Biopsi

Vævsbekræftelse (via EUS-FNA, perkutan CT-guidet eller kirurgisk) kræves før ikke-kirurgisk behandling. For resektable tumorer går nogle kirurger direkte til resektion baseret på billeddiagnostik alene.

Hvorfor ikke koloskopi?

Koloskopi visualiserer tyktarmens slemhinde. Pankreas adskilles af peritonealhulen og retroperitonealt fedt. Kun EUS (via mave/tolvfingertarm) eller tværsnit-billeddiagnostik kan "se" pankreas.