Pankreaskræftgenetik: Arvelige mutationer og multifaktoriel risiko

Risikoen for pankreaskræft påvirkes af arvelige genetiske varianter, men den følger ikke simpel mendelsk arvelighed. I stedet opstår den fra komplekse interaktioner mellem flere gener og miljømæssige eksponeringer.

Høj-penetranske arvelige mutationer

• BRCA2: 5–10% af familier pankreaskræft; også bryst/livmodert/prostata risiko.
• CDKN2A (p16): Familiær atypisk multipel næv melanom (FAMMM) syndrom; pankreaskræftrisiko ~17%.
• Lynch-syndrom gener (MLH1, MSH2, MSH6, PMS2, EPCAM): Tarm/livmodert kræft prædisposition; pankreasrisiko forhøjet 8–9 gange.
• PALB2, ATM, STK11 (Peutz-Jeghers), PRSS1 (arvelig pankreatitis): Yderligere moderat-penetrante gener.

Polygenetiske og miljømæssige bidragere

• GWAS har identificeret >30 almindelige lav-penetrante varianter.
• Rygning (fordobler risiko), overvægt, diabetes, kronisk pankreatitis, erhvervsmæssige eksponeringer (kemikalier, metaller).
• Gen-miljø interaktioner forstærker risiko (fx rygning + BRCA2).

Kliniske implikationer

• Genetisk rådgivning/test anbefales ved: personlig/familiær historie for pankreaskræft, tidlig debut (<50), multipel primær kræft, askenazisk jødisk arv.
• Overvågning (MRI/EUS) for højrisiko mutationsbærere starter typisk ved 50 år eller 10 år før tidligste familie-diagnose.

De fleste pankreaskræfttilfælde er sporadiske; arvelige mutationer udgør ~10% af tilfældene. Risikovurdering integrerer genetik, familiehistorie og modificerbare faktorer.