Pap-smear og æggestokskræft: Hvorfor Pap-test ikke screenér for æggestokskræft

En Pap-test (Pap-smear) screenér udelukkende for livmoderhalskræft og dens forstadier. Den detekterer IKKE æggestokskræft – en almindelig og farlig misforståelse.

Hvad en Pap-test faktisk gør

• Indsamler celler fra livmoderhalsets transformationszone (squamokolumnært skifte)
• Detekterer: cervikal intraepitelial neoplasi (CIN 1/2/3), adenokarcinomi in situ (AIS), invasiv livmoderhalskræft
• Ko-test med HPV-DNA identificerer høje risiko HPV-typer der driver karcinogenese
• Har reduceret livmoderhalskræft incidens/dødelighed med >70% siden bred indførelse

Hvorfor den overser æggestokskræft

Egenskab	Livmoderhals (Pap-mål)	Æggestok (Kræft-oprindelse)
Anatomisk placering	Nedre livmoder, tilgængelig via vagina	Dyb pelvis, lateral til livmoder
Celle-type prøvetaget	Cervikalt squamøst/kolumnært epitel	Æggestok-overfladeepitel / fimbrialt epitel
Kræft-bane	HPV-drevet (99%)	TP53-mutation (HGSOC); diverse molekylære baner
Afstødnings-mønster	Eksfolierer direkte i vaginal gewölbe	Afstødes i peritonealhule; når sjældent livmoderhals

Æggestokskræft-screening realitet

• Ingen valideret screening-test findes for lavrisiko-kvinder (USPSTF Grade D)
• TVUS + CA-125 i højrisiko kun (BRCA, Lynch, stærk familiehistorie)
• Selv i højrisiko har screening ikke vist dødelighedsfordel – RRSO er standard

Hvad kvinder bør gøre

1. Fortsæt Pap/HPV-test ifølge retningslinjer (21–65 år) – den redder liv fra livmoderhalskræft
2. Kend æggestokskræft-symptomer: Opblæsning, pelvin smerte, tidlig mæthed, urinær urgency – persistente >2–3 uger
3. Diskuter familiehistorie med udbyder – kan garantere genetisk rådgivning
4. Hvis højrisiko: Se gynekologisk onkolog for risikostyringsplan

Pap-testen er et triumf for livmoderhalskræft-prævention. Den når bare ikke æggestokkerne. Lad ikke en normal Pap skabe falsk tryghed om æggestokskræft.