Myelodysplastisk syndrom (MDS): Årsager, symptomer og behandling
Hvad er myelodysplastisk syndrom?
Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en gruppe sygdomme, der opstår, når knoglemarven slutter med at fungere normalt. Hos friske udvikler stamceller i knoglemarven sig til sunde blodceller. Ved MDS stopper denne proces, hvilket fører til mangel på sunde blodceller. MDS klassificeres som kræft i blodet og knoglemarven – en alvorlig tilstand, der kan føre til livstruende komplikationer.
Symptomer
De mest almindelige symptomer inkluderer:
- Andedrætsbesvær
- Træthed
- Uforklarligt vægttab
- Bleghed
- Gentagne infektioner
- Lette blåmærker eller usædvanlig blødning
- Små røde prikker under huden (petechier)
Risikofaktorer
- Alder over 60 år (hyppigst)
- Sjældent hos børn og unge voksne
- Lidt hyppigere hos mænd end kvinder
- Rygning øger risikoen
- Visse medfødte tilstandsom (Downs syndrom, Fanconis anæmi)
Årsager
De fleste MDS-tilfælde opstår uden kendt årsag. I nogle tilfælde kan tilstanden udvikles som følge af tidligere kræftbehandling (visse kemoterapipreparater) eller eksponering for miljøgifter som benzen, tungmetaller, pesticider og herbicider.
Hyppighed
Ifølge Leukemia and Lymphoma Society blev der i 2008 diagnosticeret mere end 11.000 nye MDS-tilfælde i USA. Incidensen er ca. 4 tilfælde per 100.000 indbyggere.
Behandling
Der findes i øjeblikket ingen kur for MDS, og ingen effektiv behandling er identificeret. Behandlingsmålet er at forhindre komplikationer. Muligheder inkluderer:
- Knoglemarvstransplantation (især hos unge, sunde patienter)
- Blodtransfusionsterapi ved anæmi
- Medicinsk terapi til at stimulere blodcelleproduktion
- Kemoterapi og stamcelletransplantation
Andre kræftformer
- Cesiumklorid: Bivirkninger, anvendelse og bekymringer ved kræftbehandling
- Stress og kræft: Ingen direkte årsagssammenhæng, men indirekte effekter findes
- Kost og østrogen-relateret kræftrisiko: Fødevarer der supporterer sundhed
- Krefts kendetegn: Cellulære abnormaliteter der driver malignitet og terapeutiske mål
- Forstå kræftsymptomer: Det du skal vide
- Sukkererstatter og kræftrisiko: Hvad viser videnskaben?
- Pseudomyxoma Peritonei: Behandlingsmuligheder og Kirurgiske Procedurer
