Stress og kræft: Ingen direkte årsagssammenhæng, men indirekte effekter findes

Epidemiologiske studier og meta-analyser har ikke fundet konsistent evidence for, at psychologisk stress direkte forårsager kræftinitiering eller -progression. Stress muterer ikke DNA eller transformerer celler.

Kronisk stress kan dog indirekte påvirke kræft-risiko via:

• Sundhedsadfærd: Rygning, alkohol, dårlig kost, inaktivitet, dårlig søvn, ikke-adhærence til screening
• Immun-modulering: Kronisk cortisol/katekolaminer undertrykker NK-celler, CTL'er, Th1-respons – teoretisk reducerer immun-overvågning
• Inflammation: Stress → NF-κB aktivering → pro-inflammatoriske cytokiner (IL-6, TNF-α) → tumormikromiljø-fremme
• Neuroendokrine baner: β-adrenerg signalering kan forbedre angiogenese, metastase i dyre-modeller; humandata begrænset

Kliniske implikationer: Stresshåndtering (KVT, mindfulness, motion, socialt support) forbedrer livskvalitet, behandlingsadhærence, og muligvis udfald hos kræftpatienter, men stressreduktion alene er ikke kræftforebyggelse.