Knæsmerter: Hvornår du skal se læge
Knæsmerter har utallige årsager – artrose, menisk-skade, ligamentskade, tendinopati, bursitis, Baker-cyste, henvist hofte/ryg-smerte, infektion, krystal-arthropati, tumor. Selvdiagnose er upålidelig.
Søg hurtig medicinsk evaluering ved:
- Uevne til at bære vægt
- Betydelig svulst (udvæld) inden for timer (hemarthrose) eller dage
- Instabilitet/givning
- Låsning (mekanisk blokade)
- Feber + varmt led → septisk artritis (akut)
- Traume med deformitet
- Nattesmerter, systemiske symptomer (vægttab, nattsved)
- Progressivt forværring trods hvile/NSAID'er
Hvad du kan forvente
- Anamnese: mekanisme, debut, mekaniske symptomer, tidligere skader.
- Undersøgelse: gang, udvæld, ROM, ligament-tests (Lachman, pivot shift, McMurray), neurovaskulær.
- Billeddiagnostik: Røntgen (vægtbærende AP/lateral/merchant), MRI hvis blødt væv/skjult fraktur mistes.
- Blodprøver hvis inflammatorisk/infektion mistes.
Tidlig præcis diagnose guider passende behandling (fysioterapi, bandage, injektion, kirurgi) og forhindrer kronisk funktionsnedsættelse.
Knæoperation
- Hængsel-knæstøtte efter lateral release: Kontrolleret bevægelse til heling
- Brudt krølleåre ved knæet: Førstehjælp, hjemmepleje og hvornår man skal søge hjælp
- Anatomisk position af knæ og hofte: En omfattende guide
- Mild medial tibiofemoral og patellofemoral kompartiment forsmaling: Årsager, præsentation og evidensbaseret håndtering
- Hvorfor knæ-gips generelt undgås: DVT-risiko og bedre alternativer
- Behagelig stå på krukker: Guide til genoptræning efter skade
- Blæresekskirurgi (Kolesystektomi): Hvad du kan forvente før, under og efter
