Ebola-virus: Opdagelse, navngivnings-historie og hvad vi ved om dets oprindelse

Ebola-virus-sygdom (tidligere Ebola-hæmorragisk feber) brød ind på den globale scene i 1976 med to samtidige udbrud der for evigt forandrede vores forståelse af virale hæmorragiske fevre.

1976-opdagelsen

Det første identificerede udbrud opstod nær Ebola-floden i Yambuku, Zaire (nu Demokratiske Republik Congo). Et andet, distinkt udbrud opstod samtidigt i Nzara, Sudan. Viruset blev initialt navngivet Zaire ebolavirus efter floden nær det første udbrudssted.

Taxonomi og omdøbning

I 2010 forenklede International Committee on Taxonomy of Viruses nomenklaturen til Ebola virus (art Zaire ebolavirus) for at stemme overens med moderne navngivningskonventioner. I dag er seks ebolavirus-arter anerkendt:

• Zaire ebolavirus (mest dødelig, årsag til største udbrud)
• Sudan ebolavirus
• Bundibugyo ebolavirus
• Taï Forest ebolavirus (enkelt mennesketilfælde)
• Reston ebolavirus (ikke-patogen for mennesker, inficerer primater/grise)
• Bombali ebolavirus (nyligt identificeret i flagermus, human patogenicitet ukendt)

Naturligt reservoar

Frugt-flagermus (familien Pteropodidae) anses for at være det sandsynlige naturlige reservoar — de rummer viruset uden sygdom. Menneskelige udbrud starter typisk gennem kontakt med inficeret vildtliv (flagermus, primater, duikere) efterfulgt af menneske-til-menneske overførsel via kropsvæsker.

At forstå Ebolas oprindelse og økologi forbliver kritisk for udbruds-forudsigelse, forebyggelse og udvikling af effektive modmidler.