Tandlæge-allergier: Reaktioner på lokale anestetika & fyldematerialer

Sand allergi over for tandlæge-materialer er sjælden (<1%), men reaktioner forekommer. Det er vigtigt at skelne allergi fra toksicitet, bivirkninger eller psykiatriske reaktioner.

Lokale anestetika (Amider: Lidocain, Articain, Mepivacain, Bupivacain)

• Sand allergi (Type I overfølsomhed): Ekstremt sjælden. Urtikaria, angio-ødem, bronkospasme, anafylaksi.
• Mere almindeligt: Vasovagal synkope (frygt/nål), adrenalin-bivirkninger (takykardi, rystelser), toksisk overdosis (CNS: anfall; CV: arytmi).
• Konserveringsmiddel (methylparaben) eller antioxidans (natrium-metabisulfit) allergi muligt i flerdosis-flasker (sjældent).
• Ester-anestetika (procain, tetracain) – højere allergisk potentiale (PABA-metabolit); sjældent brugt i tandlægekunst.

Restaurative materialer

• Amalgam (sølv): Kviksølv-følsomhed (type IV forsinket kontakt-dermatitis – orale lichenoide læser). Plejetest bekræfter.
• Komposit-harzer: Metakrylat-monomere (HEMA, TEGDMA, Bis-GMA) – kontakt-allergi (type IV) hos tandlæge-personale mere end patienter. Symptomer: brændende, ulcera, cheilitis.
• Glass-ionomer / RMGI: Polyakrylsyre, HEMA – lignende sensibilisering-potentiale.
• Nikkel (i nogle legeringer, ortodontiske tråde): Almindelig kontakt-allergiker (10–15% af kvinder).

Diagnostik & håndtering

• Detaljeret anamnese: tidspunkt, symptomer, tidligere eksponeringer.
• Plejetest (dermatolog/allergolog) for type IV.
• Hudpleje-test / specifik IgE for type I (anestetika).
• Materiale-substitution: alternativt anestetik (forskellig amid), keramik/komposit uden HEMA, nikkel-frie legeringer, guld.
• Dokumentér i journal; advarsel alle udbyder.

De fleste "allergier" er ikke immunologiske. Korrekt diagnostik undgår unødvendig undvigelse.